ICAPE Denmark A/S
Test banner
Softwarebaseret alt-i-ét instrument

Softwarebaseret alt-i-ét instrument

VirtualBench fra National Instruments inkluderer fem vigtige instrumenter i en enkelt software-baseret benchtop enhed.

National Instruments (NI) har lanceret VirtualBench, der er et alt-i-ét instrument, som integrerer et mixed-signal oscilloskop, en funktionsgenerator, et digital multimeter, en programmerbar DC-strømforsyning og digital I/O. Brugeren arbejder interaktivt med VirtualBench via softwareapplikationer, der kører på PC’er eller iPads. VirtualBench giver brugeren den mest gængse funktionalitet til en overkommelig pris og åbner nye muligheder for, hvordan ingeniører kan anvende benchtop instrumenter.

Da VirtualBench anvender en computerplatform, kan ingeniører og forskere udnytte de nyeste teknologier som f.eks. multi-touch skærme, multi-core processorer, trådløs tilslutning og intuitive brugergænseflader. Forenkling og en øget funktionalitet via software fører til en mere effektiv debugging og validering af elektriske kredsløb.

- Vi bygger på det, NI er bedst til, som er vores softwarebaserede metode til test og måling. VirtualBench instrumentets brugeroplevelse er mere intuitiv og giver en høj effektivitet, der ligger langt ud over blot at have disse fem instrumenter i én enkelt enhed, fremhæver Chad Chesney, der er marketingdirektør for dataopsamlingsprodukter hos NI. 

Blandt de oplagte fordele kan nævnes:
•Optager minimal plads på et skrivebord eller arbejdsbord
•Forenkler instrumentkonfiguration via ensartede og brugervenlige grænseflader
•Giver nye funktions- og anvendelsesmuligheder med en samlet visning af flere instrumenter, visualisering på større skærme og en hurtig funktionalitet til at gemme data og skærmbilleder
•Integrerer direkte med NI’s LabVIEW systemdesignsoftware

 http://denmark.ni.com/virtualbench.

VirtualBench til PC’er kan leveres nu, mens VirtualBench app’en til iPad vil kunne fås i Appstore i løbet af sommeren.  
Flere informationer: http://denmark.ni.com/virtualbench

18/6 2014