ICAPE Denmark A/S
Test banner
Luplampe på steroider

Luplampe på steroider

Med Mantis Opta tilbyder Vision Engineering - der sælges gennem HIN A/S - et mikroskop, der med sin betjening, betragtningsvinkel og komfort bedre kan sammenlignes med en luplampe end et mikroskop.

Der er to produkter, som er afgørende inden for kvalitetskontrol i elektroniksektoren – og i mange andre industrier og forskningsmiljøer for den sags skyld: Det er luplampen og mikroskopet. Med de mindste strukturer kommer luplampe lidt kort, men komforten er bedre for luplamperne, som kan indstilles til en mere bekvem betragtningsvinkel.

Der findes heldigvis producenter, der leverer løsninger, som giver det bedste fra begge verdener – og dermed også en optimal løsning til kontrol af emner med små komponenter eller strukturer. En sådan virksomhed er Vision Engineering, som har udviklet mikroskoper, hvor man sidder opret og kigger på en skærm med et perfekt stereoskopisk billede af emnet under mikroskopet.

Vision Engineering står bl.a. bag det såkaldte Mantis Compact mikroskop, der nu relanceres som Mantis Opta. Firmaets danske repræsentant HIN A/S har indgået en indkøbsaftale med producenten, så man i Danmark kan købe et komplet mikroskop med stand, hoved og linse for under 10.000 kroner. 

Mantis Opta leveres med stande, der kan være i form af en buet arm, en halvmåneform eller en plade med pind afhængigt af, hvad der passer bedst til den enkelte inspektionsform. Der er to linseløsninger med enten 4x eller 6x forstørrelse. Til den meget lave pris kan man endda frit vælge den – eller de – kombinationer, der passer bedst til virksomhedens behov.

Og samtidigt har man bevidstheden om, at medarbejderne selv efter en lang arbejdsdag foran mikroskopet kan gå hjem med friske øjne på grund af den skarpe stereoskopiske opløsning og med rank ryg, fordi siddestillingen har været perfekt, understreger HIN.

HIN A/S - tlf. 20 19 80 35

5/2 2025