
JTAG/Boundary Scan controller i en 'tændstiksæske'
Göpel Electronic kan via firmaets danske forhandler, EP-TeQ, nu tilbyde verdens mindste JTAG/Boundary Scan controller.
Göpel Electronic introducerer PicoTAP, verdens mindste JTAG/Boundary Scan Controller, der ikke fylder mere end hvad der svarer til en tændstikæske. Der er således tale om en særdeles handy løsning, der er er designet til enkle Boundary Scan tests og programmering via JTAG af prisfølsomme elektronik produkter fra prototyper til service i marken.
Hvis brugere senere ønsker at opgradere deres Boundary Scan applikationer, er programmer genereret til PicoTAP krydskompatible med alle andre controllere fra Göpel Electronic. Det gælder bl.a. SCANBOOSTER serien eller den højtydende SCANFLEX platform.
- Den nye kompakte og prisbillige controller er vores svar på kundernes ønske om at kunne udføre enkle og ikke tidskritiske test, debug og programmeringsprocedurer med et minimalt udstyr, forklarer Stefan Meissner, Göpel Electronics PR chef.
- Samtidig åbner PicoTAP mulighed for en hurtig introduktion til de standardiserede tests via IEEE 1149.x, idet der er fuld kompatibilitet med vores eksisterende hardware og software portefølje.
JTAG/Boundary Scan controlleren er styret via et USB 2.0 interface og kræver ikke ekstra strømforsyning, hvilket gør brugen af den meget let of effektiv. PicoTAP er en for-konfigureret plug-in TAP (Test Access Port), og den kan derfor kobles direkte til testemnet, idet der ikke kræves ekstra kabel. PicoTAPs fleksibilitet også giver mulighed for at koble 5V forsyningsspænding ud til TAP interfacet.
Nærmere oplysninger hos EP-TeQ ApS www.ep-teq.com