ICAPE Denmark A/S
Test banner
Agilent er klar med næste generation af digitale multimetre

Agilent er klar med næste generation af digitale multimetre

Agilent har introduceret afløseren for 34401A, der er det mest populære instrument i HP/Agilents historie.

Agilent Technologies Inc., som forhandles gennem Altoo, har netop lanceret sin Truevolt-serie af digitale multimetre (DMM) med en række fremskridt i forhold til den foregående modelrække.

Med Truevolt kan man måle dynamiske faktorer på helt nye måder og lettere dokumentere resultaterne. Blandt de enestående nye funktioner er måling af støj, injiceret strøm og input-biasstrøm, hvilket sikrer brugerne en højere grad af tillid til målingerne.

Agilents 34461A DMM er en direkte erstatning for de facto industristandarden, Agilent 34401A DMM, og instrumentet giver en let overgang til Truevolt-serien for tidligere brugere af 34401A. 34460A er entry-level for brugere af 6½-ciffer klassen af DMMer.

Sammenlignet med 34401A DMM har det nye 34461A et måleområder for strøm mellem 100 µA og 10 A. Både 34460A og 34461A har en temperaturmålefunktion (med RTD/PT100, termistor) og en udvidet diodemålingsfunktion, der tillader teknikere at måle større fuldskala-spændinger (5 V). så de kan måle flere diodetyper som blandt andet lysdioder.

De fleste DMMer viser resultaterne i et lavopløst numerisk display, men med Agilent Truevolt-serien udlæses data på et 4.3”, højopløst farvedisplay med numeriske tal, tendensmålinger (kun 34461A), histogrammer og statistisk information.

Man kan også selv opstille målepræferencer og kalde dem automatisk frem, når instrumentet tændes.

Ved hjælpe af en simpel USB-filoverførsel uden behov for drivere kan brugerne let overføre data mellem et Agilent Truevolt DMM og en PC med en standard USB-protokol. Man kan efterfølgende udføre drag’n drop af måledata, instrumentopsætning og skærmbilleder til PC-applikationer uden behov for ekstra software. Digital Multimeter Connectivity Utility software giver mulighed for styring, capture og views af Agilents DMM på deres benchtop-PC’er. Brugt sammen med ældre generationer af Agilents DMMer kan man med et enkelt klik overføre data til PC’en via USB, GPIB, LAN eller RS-232.

Den virkelige verdens signaler er aldrig 'stendøde'. Der vil altid være en rest af AC-signal fra en forsyningsspænding eller støj udefra eller injiceret støj fra instrumentet selv. Hvor godt et DMM-instrument kan håndtere udefra kommende faktorer og fjerne dem fra de rigtige målinger har stor betydning for instrumentets præcision.

Gennem en patenteret analog-to-digital konverterteknologi kan Agilents Truevolt-serie af DMM konkretisere målefejlene fra den virkelige verdens faktorer, så de kan fratrækkes, og man derfor kan stole fuldt og helt på sine målinger.


Altoo Measurement Science ApS
kunde.service@altoo.dk
Phone: 70 13 15 15
www.altoo.dk

29/7 2013