
8-kanals PicoScope oscilloskop med høj opløsning
Pico Technology lancerer 8-kanals pc-oscilloskop, der bl.a. inkluderer SuperSpeed USB 3.0-tilslutning samt en integreret 14-bit arbitrary waveform generator (AWG).
Det nye 8-kanals pc-oscilloskop fra Pico Technology, som forhandles igennem MicroTec, er ideel til avancerede anvendelsesområder, som kræver flere kanaler. PicoScope 4824 er integreret i et kompakt og hårdført kabinet og byder på 12-bit opløsning, SuperSpeed USB 3.0-tilslutning og en integreret 14-bit arbitrary waveform generator (AWG).Det nye 8-kanals PicoScope har den samme kompakte størrelse som Picos eksisterende modeller med 2 og 4 kanaler og kan erstatte pladskrævende oscilloskope. I lighed med de øvrige PicoScope-modeller er 4824 lille, let og nem at tage med – på trods af sine høje specifikationer, strømforsynes oscilloskopet udelukkende via USB-porten og kræver ingen separat netadapter.
De 8 indgange med høj præcision og et lavt støjniveau, en båndbredde på 20 MHz og en følsomhed fra 2 mV/div gør oscilloskopet velegnet til en bred vifte af anvendelsesområder som opstartsekvenser for strømforsyninger, dekodning og tidstro visning af sammenhørende ind- og udgangssignaler, 7-kanals audio, måling af 3-faset strøm og spænding, samt flerfase motorer. Takket være en maksimal samplehastighed på 80 MSample/sekund, en dyb bufferhukommelse på 256 MSample og data streaming er oscilloskopet i stand til at opsamle detaljerede timing data over længere perioder.
PicoScope 4824 har en lang række standardfunktioner, fx en 20 MHz FFT-spektrumanalysator, segmenteret hukommelse (til bursts på op til 10.000 captures på under 30 millisekunder), matematik kanaler, automatiske målinger, colour persistence display mode, advanced digital triggering, mask limit testing og seriel dekodning (SPI, I2C, I2S, RS-232/UART, CAN, LIN og FlexRay).
www.microtec.dk
tlf. 97 84 11 99