ICAPE Denmark A/S
Test banner
Ultra-laveffekt ARM-baseret COM modul

Ultra-laveffekt ARM-baseret COM modul

Kontron lancerer første COM-modul med NVIDIA Tegra 3 ARM-processor i den nye skalérbare ULP-COM standard formfaktor.

Kontron har netop lanceret sit første ultra-laveffekt, lavprofil ARM-baserede COM-modul (Computer-on-Module), der er specielt designet med henblik på at udvide den gennemprøvede og skalérbare COM-modulbaserede brugsmodel til nye COM-moduler med ARM- og SoC-processorer.



Det nye Kontron COM-modul, der er benævnt Kontron ULP-COM-sAT30, er en lavprofil løsning, som måler 82 mm x 50 mm og integrerer NVIDIA Tegra 3 quad-core ARM 1,2 GHz teknologi. Kontron's ULP-COM-sAT30 modul giver designere en avanceret, robust og skalérbar byggeblok til industrielle tablet- og billedbehandlingscentrerede applikationer, hvor det kræves, at udstyret har et ekstremt lavt effektforbrug.



Det gælder f.eks. indenfor markedssegmenter som POS-/POI-systemer, 'infotainment' (informations- og underholdningsudstyr), 'digital signage' (digitale informationstavler), sikkerhed/overvågning, medico-og militærelektronik. Kombinationen af laveffekt NVIDIA Tegra 3 ARM-processoren og ULP-COM modulets optimerede ARM-/SoC pin-out definition sætter designere i stand til at opbygge blæserfri, passivt kølede systemer, som reducerer effektforbruget og omkostningerne markant for de færdigudviklede systemer.




Kontron's ULP-COM-sAT30 modul er baseret på den nye modulstandard ULP-COM (Ultra Low Power Computer-on-Module). ULP-COM specifikationen er blevet fremlagt for det nye standardiseringskonsortium, 'Standardization Group for Embedded Technologies' (SGET), og forventes inden længe at blive officielt frigivet og tilgængelig via SGET-konsortiet. Kontron tog initiativet til udviklingen af den nye ULP-COM standard, som har fået global support fra markedets førende embedded computerfabrikanter.



ULP-COM-sAT30 modulet anvender en 314-pin konnektor (MXM 3.0), der gør det muligt at implementere en ekstrem lavprofil-løsning med en board-til-board adskillelse på helt ned til 1,5 mm og en samlet højde på blot 5,7 mm. Denne konnektormetode medvirker til at give et robust og kosteffektivt design, som har en ekstrem lav konstruktionshøjde.



Det nye  ULP-COM-sAT30 modul har også en fremragende, high-end grafiksupport med dedikerede interfaces til to displays med HD videodekodning, inkl. MPEG2, HD videokodning, samt en ultra-laveffekt NVIDIA GeForce GPU med to displaycontrollere, og 2D- og 3D acceleration.



Modulet er endvidere forsynet med en fleksibel displaysupport for parallel LCD 18-bit / 24-bit, LVDS single-kanal 18-bit / 24-bit (18-bit kompatibel), samt dual-kanal support for 24-bit LVDS (carrierboard xmitter) og HDMI. Kontron's nye ARM-baserede ULP-COM-sAT30 modul er også udstyret med kamerasupport via 2 x (dual-lane) CSI-2 kameraporte.



Kontron's ULP-COM-sAT30 modul er en robust løsning, der løser mange designproblemer.

- Det reducerer energiomkostningerne og indeholder fleksible displaymuligheder og high-end grafik, der kræves af både OEM-fabrikanter og slutbrugere - det hele i en standardiseret formfaktor, der er gearet til lavprofil, laveffekt systemer, oplyser Kevin Rhoads, der er vice president for Kontron's forretningsdivision for embedded produkter.



Modulet er en ideel byggeblok til mobile og stationære laveffekt brugsmodel applikationer, der skal operere i barske miljøer og kræver high-end grafik og fleksibel display- og kamerasupport.



Som en hjælp til kunderne i deres applikationsudvikling og evaluering har Kontron også introduceret et ULP-COM Evaluation Carrierboard. Dette multi-purpose carrierboard er konstrueret specielt med henblik på at sætte designere i stand til hurtigt og let at evaluere det omfattende featuresæt i ULP-COM modulet.



ULP-COM Evaluation Carrierboardet giver endvidere slutbrugere mulighed for at teste og evaluere både hardware- og softwarefunktionaliteten i deres specifikke applikation. Da mange ARM-baserede løsninger understøtter mange forskellige interfaces, understøtter ULP-COM Evaluation Carrierboardet også dette forskelligartede udvalg af interfaces samt forskellige former for solid-state masselagre. Endvidere understøtter dette alsidige board display- og kamerainterfaces foruden et accelerometer for at give udviklere en større designfleksibilitet.



Kontron tilbyder desuden en prævalideret evalueringsplatform sammen med firmaets ULP-COM COM-moduler. Referenceplatformen indeholder alle de evalueringsressourcer, som OEM-fabrikanter kræver for straks at komme i gang med udviklingen, inkl. Kontron's COM-modul ULP-COM-sAT30, ULP-COM Evaluation Carrierboardet, præinstalleret Linux operativsystem og et 10,6 1280 x768 pixel display, der er monteret og samlet på en platform til laboratoriebrug.



ULP-COM-sAT30 kan leveres i samplekvantiteter nu og i produktionskvantiteter i løbet af fjerde kvartal 2012.

http://www.kontron.com/products/computeronmodules/ulpcom/





5/10 2012