ICAPE Denmark A/S
Test banner
Starterkit skyder genvej til embedded ARM-designs

Starterkit skyder genvej til embedded ARM-designs

Med Kontron's nye såkaldte SMARC Starterkit bliver tilgangen til ARM-processorverdenen markant lettere.

Med introduktionen af Kontron's nye SMARC (Smart Mobility ARChitecture Starterkit) bliver det nu markant lettere at designe og udvikle embedded ARM-baserede løsninger med afsæt i det efterhånden store udvalg af SMARC COM-moduler (Computer-on-Modules).

SMARC Starterkit'er leveres i en robust transportkuffert med alle kablerne tilsluttet, og det er forsynet med alle de nødvendige komponenter, inkl. et display og en strømforsyning for tilslutning til nettet. Alle Kontron's SMARC COM-moduler kan vælges individuelt og - som en option - kan SMARC Starterkit'et leveres med præinstalleret modul, operativsystem, boardsupportpakke (BSP) samt køleløsning. Udviklere kan dermed straks gå i gang med evalueringen af den ønskede ARM-platform.

Kontron tilbyder i øjeblikket et udvalg af SMARC specifikationskompatible modulfamilier baseret på ARM Cortex A9 og A8 processorer fra Freescale, Texas Instruments og Nvidia.

Mens de Freescale i.MX6-baserede Kontron SMARC-sAMX6 moduler og de Texas Instruments AM3874-baserede Kontron SMARC-sA3874i moduler er designet til det industrielle temperaturområde fra -40°C til +85°C - der er et almindeligt krav til transport-, mobile- og militære applikationer og andre barske miljømæssige applikationer, er de Nvidia Tegra 3-baserede Kontron SMARC-sAT30 COM-moduler ideelle til grafikkrævende applikationer indenfor markedssegmenter som f.eks. POS/POI-terminaler og medicoelektronik.

Samtlige Kontron's SMARC designs opfylder markedskravet om et kompakt COM-modul med et standardiseret featuresæt og et lavt effektforbrug på blot nogle få watt. Applikationsområdet strækker sig fra mobile apparater og systemer til on-board udstyr og solenergidrevet- eller konventionelt spændingsforsynet stationært udstyr.

SMARC Starterkit - der som nævnt leveres i en robust aluminumkuffert - indeholder et 7 WVGA touch-skærm display (800 x 480 pixels), en 5 V/3 A strømforsyningsenhed for 100-240 VAC nettilslutning og et SMARC evaluerings-carrierboard, som er forsynet med alle de relevante interfaces, der er defineret af SMARC COM-modulstandarden.

Den brede vifte af interfaces omfatter blandt andet et LVDS- og et HDMI-interface samt CSI- (Camera Serial Interface) og parallel kamera porte. Af netværksinterfaces kan nævnes Gigabit Ethernet, CAN-Bus, serielle interfaces og en SIM kortsokkel. Evaluerings-carrierboardet er også forsynet med mange udvidelsesmuligheder med konnektorer til Mini-PCIe, PCIe, mSATA og eMMC (microSD Card).

En USB-hub og en accelerationssensor er også integreret på boardet. SMARC evaluerings-carrierboardet understøtter fleksible strømforsyningsmuligheder, inkl. Li-Ion batteriforsyning med genopladningskredsløb samt traditionel benchtop strømforsyning.

Al den nødvendige dokumentation leveres på en USB stick til dette applikationsklare og kabelforbundne Kontron SMARC Starterkit, der kan leveres nu og bestilles online på Kontron's SMARC Starterkit produktside.
http://nordic.kontron.com/products/computeronmodules/smarc/smarc+starterkit.html

22/4 2013