ICAPE Denmark A/S
Test banner
RS markerer Raspberry Pi fødselsdag med specialudgave

RS markerer Raspberry Pi fødselsdag med specialudgave

RS Components fremstiller 1000 Raspberry Pi 'Model B' computere, der primært uddeles gratis til velgørende formål.

RS Components (RS) fejrer årsdagen for lanceringen af Raspberry Pi med en specialudgave af single-board-computeren på størrelse med et kreditkort.

RS har produceret 1.000 Raspberry Pi Model B, Revision 2-computere, der leveres i en eksklusiv blå farve. Hver computer er præget med et serienummer og leveres i en særlig præsentationsæske sammen med et krystalblåt kabinet og et ægthedsbevis underskrevet af Eben Upton, direktør for Raspberry Pi Foundation. Det særlige krystalblå kabinet er designet og doneret af specialisterne i produktdesign og produktion, One-Nine-Design.

Det begrænsede antal computere er ikke til almindelig salg og leveres af RS gennem en række forskellige kanaler, hvor de fleste doneres direkte til velgørende formål, der støtter unge mennesker og uddannelse verden over.

Fra marts til juni 2013 får Raspberry Pi-entusiaster verden over dog mulighed for at deltage i konkurrencer om at vinde en af disse jubilæumscomputere . Den første konkurrence vil køre på Twitter i fire uger fra 1. marts, hvor deltagere kan komme med ideer til design og applikationer til Raspberry Pi ved at tweete @RSComponents  vha. #bluepi. 

Hver uge udvælges 10 forslag af et panel bestående af Eben Upton og andre tekniske specialister, og hvert forslag belønnes med en særudgave af Raspberry Pi .

- Raspberry Pi har taget den teknologiske verden med storm, og mere end en million computere anvendes allerede af både nye og erfarne programmører og elektronikentusiaster, siger Glenn Jarrett, global chef for produktmarkedsføring hos RS Components.
- Vi vil gerne markere den første årsdag med denne særlige jubilæumsudgave, som illustrerer ånden i Raspberry Pi og fremmer innovation og kreativ programmering, hvilket er til glæde for mange mennesker, der måske ikke ellers ville have adgang til teknologi af denne art."

Eben Upton, direktør for Raspberry Pi Foundation, tilføjer:
- Det har været et fantastisk år for os alle her hos Raspberry Pi, og vi er henrykte over, at RS Components har valgt at markere årsdagen på en så generøs måde."

14/3 2013