
Raspberry Pi 3 Model B+ med bredt anvendelses-potentiale
RS Components er blandt de leverandører, som nu er klar til at tage mod bestillinger på det netop introducerede Raspberry Pi 3 Model B+ board, der er kraftigt teknisk opdateret og også forventes at blive brugt i volumenproduktioner.
RS Components (RS) er blandt de firmaer, som straks efter den officielle introduktion af Raspberry Pi 3 Model B+ boardet sammen med officielle Raspberry Pi-kabinet, er klar til at tage imod bestillinger.Det nye board, som bygger videre på den succesfulde Raspberry Pi 3 Model B, der forbliver i produktion, er det nyeste produkt i Raspberry Pi 3-sortimentet. Målgruppen et bredt udvalg af brugere - herunder studerende, hobbyfolk og makers - men Raspberry Pi 3 Model B+ sigter også mod erfarne ingeniører og fagfolk, som udvikler IoT-applikationer med mere. Det forventes også, at det slagkraftige board vil finde vej ind i embedded produkter, der produceres i et vist volumenstørrelse.
Det nye Model B+ board er baseret på den nyeste udgave af Broadcom BCM2837 System-on-Chip-processoren (SoC), der kører med en clockhastighed på 1,4 Ghz, hvilket er mere end 10 % hurtigere end processoren på den nuværende Raspberry Pi 3 Model B.
BCM2837-processoren er en quad-core-enhed, der integrerer en ARM A53-processorkerne-cluster, som benytter 64-bit ARMv8-instruktionssættet. Multimediahåndtering på processoren understøtter H.264, MPEG-4-dekoder (1080p30), H.264-kodning (1080p30) og OpenGL ES 1.1, 2.0-grafik.
Model B+ boardes omfatter også 1 GB LPDDR2 SDRAM-hukommelse og den nyeste trådløse combo-chip fra Cypress Semiconductor, der understøtter både 2,4 Ghz og 5,0 Ghz Wi-Fi i henhold til IEEE 802.11ac, samt Bluetooth 4,1-specifikation for BLE-kommunikation (Bluetooth Low Energy).
Boardet har forbedret Ethernet kommunikation og leverer en maksimal dataoverførselshastighed på 300 Mbit/s. Der er fire USB 2.0 porte samt forberedelse til PoE (Power over Ethernet) strømforsyning. Samtidig fastholdes den omfattende 40-benede GPIO-stiftlistekonnektor (General Purpose Input Output). Tilslutningsmulighederne for audio/video omfatter HDMI- og MIPI DSI/CSI-porte til skærm/kamera samt en 4-polet stereoudgang og en composite video-port.
Boardet har forbedret varmehåndtering sammenlignet med tidligere versioner af Raspberry Pi. Mange af de samme funktioner og egenskaber, som tidligere generationer havde, er bevaret, som f.eks. det lille, mekaniske flademål på 85 x 56 mm. Dette gør den velegnet til det nuværende officielle Raspberry Pi-kabinet samt mange andre tredjeparts-kabinetter, der findes på markedet.
- Endnu en gang fortsætter Raspberry Pi med at udvikle sig, øge sin ydeevne inden for databehandling og kommunikation og inkluderer nu også mulighed for Power-over-Ethernet via et nyt HAT-tilføjelseskort, siger Lindsley Ruth, Chief Executive Officer hos Electrocomponents.
- RS og Allied er stolte over det fortsatte partnerskab med Raspberry Pi Foundation om at levere nye muligheder for brugere og virksomheder, som ønsker at udvikle programmer til IoT samt andre innovative koncepter og design.
Raspberry Pi 3 Model B+ fremstilles udelukkende i Storbritannien under licens fra distributøren.