
Raspberry Pi 3 er nu introduceret
Den netop præsenterede Raspberry Pi 3, der er bygget op omkring systemchip fra Broadcom med ARM Cortex-A53 quad core-processor. Det nye board har 50 procent højere ydeevne end Raspberry Pi 2 og integreret Bluetooth- og trådløs LAN-teknologi.
Den nye generation af Raspberry Pi 3 Model B single board-computere i kreditkortstørrelse fra Raspberry Pi Foundation nu kan bestilles hos en række distributører - herunder RS og element12 med flere.Den seneste generation af Raspberry Pi - der blev præsenteret på fireårs dagen for introduktionen af den første version - er udviklet til brug i industrien, privat og på skoler og universiteter benytter en avanceret 64-bit ARM Cortex-A53 quad core-processor, der giver en betydeligt bedre ydeevne. Der er også integreret Bluetooth- og trådløs LAN-forbindelse som standard til IoT-udviklingsprojekter (Internet of Things).
Idet den bygger videre på sine forgængeres – Raspberry Pi 1 Model B+ og Raspberry Pi 2 Model B – fantastiske succes, har Raspberry Pi 3 væsentligt forbedret processorkraft og har 50 procent større ydeevne end Raspberry Pi 2 og omkring ti gange mere end den oprindelige Raspberry Pi 1, så den kan køre endnu mere avancerede programmer.
Kortet er baseret på Broadcom BCM2837 SoC, der indeholder en ARM Cortex-A53 quad core-processor, som kører med 1,2 GHz, og BCM43438. Der er også en konnektivitetsenhed, der supporterer 802.11b/g/n trådløs LAN, Bluetooth Classic og Bluetooth Low Energy.
BCM2837 indeholder også en dual core VideoCore IV-multimedie-coprocessor, der bl.a. understøtter følgende features:
• 1,2 gigapixel pr. sekund fill rate, 1,8 gigatexel pr. sekund strukturereringshastighed
• 29 GFLOP gennemstrømning ved beregning af shaders
• Understøttelse af OpenGL ES 1.1/2.0
• 1080p60 videoafkodning i hardware
• 1080p30 videokodning i hardware
• En billedsensor-pipeline i hardware
Raspberry Pi 3 starter op fra et Micro SD-hukommelseskort og benytter NOOBS-installationsstyring (New Out Of the Box Software). Standardopsætningen af Raspbian-operativsystemet omfatter et udvalg af produktivitetsprogrammer og programmeringsværktøjer, f.eks. Node-RED. Dette visuelle værktøj understøtter sammenkobling af hardwareenheder, API'er og onlinetjenester, hvilket gør kortet perfekt til den hurtige udvikling og prototyping i IoT-projekter.
Med samme størrelse fysiske størrelse, 85 x 56 x 17 mm, som som tidligere versioner af Raspberry Pi bevarer Raspberry Pi 3 Model B mange af de samme funktioner og egenskaber som dens forgængere.
Det gælder bl.a. den store 40-polede GPIO-konnektor (General Purpose Input Output), fire USB-porte, HDMI i fuld HD, 10/100 Ethernet, 3,5 mm jackstik til audio og kompositvideo, grænseflader til kamera (CSI-2) og skærm (DSI) og Micro SD-kortslot. Strømforsyningen til kortet sker via dets mikro USB-stik og kræver en ekstern strømforsyningsenhed (PSU).