ICAPE Denmark A/S
Test banner
Open source industri pc’er baseret på Raspberry Pi

Open source industri pc’er baseret på Raspberry Pi

RS Components introducerer KUNBUS som ny leverandør af automatiseringsmoduler.

RS Components (RS) har introduceret KUNBUS som ny leverandør. KUNBUS er en specialiseret udvikler af intelligente kommunikationsmoduler, herunder fieldbus-enheder og industrielle Ethernet-baserede enheder til en lang række forskellige automatiseringsmarkeder.

Sortimentet omfatter 14 nye serier, herunder industrielle computere, PLC'er og dataindsamlings- og HMI-enheder (Human Machine Interface). En af de vigtige serier er Revolution Pi-serien af open source pc'er og modulære industrielle pc'er, der er baseret på den velkendte Raspberry Pi.

Det modulære system, som overholder den internationale standard EN 61131-2 for PLC'er, omfatter en række centrale enheder såsom RevPi Connect, RevPi Core and RevPi Core 3. Alle produkterne er installeret i DIN-skinne kabinetter, har USB-, Ethernet- og HDMI-tilslutning og er baseret på Raspberry Pi Compute Module. Det gør dem kompatible med Raspberry Pi Model 3 eller Raspberry Pi B+. Afhængigt af applikationskravene kan basismodulerne nemt udvides ved hjælp af relevante digitale eller analoge I/O-moduler samt fieldbus-gateways.

Med det åbne platformkoncept giver RevPi Connect-gatewayen f.eks. brugerne maksimal frihed i forbindelse med implementering af industrielle IoT (IIoT)-projekter, herunder full root-rettigheder.

Når systemet er implementeret som en DIN-skinne-pc, eller blot som en lille styreenhed, bruger det en særligt modificeret version af Raspbian-operativsystemet med en patch i realtid og understøtter almindelige IIoT-protokoller såsom MQTT og OPC UA. Individuelle applikationer kan programmeres ved hjælp af en række forskellige sprog, herunder Node-RED, Python eller direkte i C.

RevPi Connect kan også opgraderes med PROFINET-, Ethernet IP-, EtherCAT-, Modbus TCP- og Modbus RTU-funktionalitet uden at bruge udvidelsesmoduler. Produktet kan derfor let integreres i it- og automatiseringsnetværk og overføre data fra produktionsmiljøet til clouden.

23/4 2019