
Nyt universelt kommunikationsmodul til I/O systemer
Phoenix Contact udvider med kommunkationsmodul, der kan håndtere tre serielle interfaces.
Phoenix Contact tilføjer kommunikationsmodulet AXL F RSUNI 1H til de serielle interfaces RS232, RS495 og RS422 i Axioline F I/O systemet. Kombinationen af alle tre interfaces i et enkelt modul giver lavere lageromkostninger og kræver mindre programmering takket være anvendelsen af standard funktionsblokke.
Kommunikationsmodulet kan behandle ethvert RS232 handshake signal og baud rater op til 250 Kbaud. Når standard baud rater ikke er tilstrækkelige, kan de tilpasses efter behov. Det gør det nemt at implementere kundespecifikke løsninger, som afviger fra standard konfiguration.
Variabel overførsel af brugerdata via PDI objekter (ikke-cykliske services for parameter, diagnose og information) giver nem datahåndtering mellem controlleren og kommunikationsmodulet.
Derudover findes der adskillelige protokoller til optimal dataoverførsel som 'transparent', 'end-to-end' og 'XON/XOFF'. Integreret Modbus RTU support sikrer nem deling af data med Modbus RTU brugere og reducerer processorbelastningen, dette har særligt betydning ved kompakte kontrollere med begrænset processor kraft.