ICAPE Denmark A/S
Test banner
Mini-ITX board med de nye Intel Core processorer

Mini-ITX board med de nye Intel Core processorer

Kontron er nu klar med nyt embedded Mini-ITX motherboard, der er forsynet med 3. generation Intel Core processorer.

Kontron har netop introduceret sit nye Mini-ITX motherboard, Kontron KTQM77/mITX til embedded applikationer, der er udstyret med Intel QM77 Express chipsættet og 3. generation Intel Core processorer.

Iforhold til Kontron's tidligere Mini-ITX motherboarddesigns baseret på 2. generation Intel Core processorer er beregningskraften forbedret med over 20 procent og grafikydeevnen med 50 procent.

Der er ikke alene tale om den hidtil mest slagkraftige Mini-ITX motherboard i Kontron's motherboardserie, men Kontron har desuden integreret en række interfaces, der adskiller det fra kommercielle motherboards.

KTQM77/mITX motherboardet indeholder også de nyeste serielle I/O-interfaces som f.eks. PCIe 3.0 og USB 3.0. Med langtidstilgængelighed og understøttelse af op til tre uafhængige displays indeholder det alt det der kræves for at opbygge en bred vifte af fremtidsorienterede, slagkraftige og mediarigholdige embedded applikationer på et enkelt kompakt Mini-ITX boardformat, som gør det velegnet til markedssegmenter som f.eks. digitale informationstavler ('digital signage'), elektroniske spillemaskiner, kiosk/POS-terminaler, industriel automation og medicinsk billedbehandling.

KTQM77/mITX motherboardet tilbyder OEM'er og udviklere en skalérbar processorkraft, der spænder over et bredt performanceområde fra den prisoptimerede, dual-core Intel Celeron processor og op til quad-core 3. generation Intel Core i3/i5/i7 processorerne med en klokhastighed på op til 3,5 GHz (i Turbo Mode) til applikationer, som kræver den højeste ydeevne.

Til grafikintensive applikationer som f.eks. elektroniske spillemaskiner og 'digital signage' systemer, har den integrerede Intel HD 4000 grafikprocessor en dobbelt så høj HD media- og 3D grafikydeevne sammenlignet med dens forgænger.

Som følge af den integrerede DirectX 11, OpenGL 3.1 og OpenCL 1.1 support kan udviklere nu også anvende de nyeste API'ere (applikations programmeringsinterfaces) til at give en intens og fordybende brugeroplevelse med fantastiske visuelle effekter og billeder og samtidig accelerere deres softwareapplikationsdesign.

Det er også muligt at anvende det nye KTQM77/mITX embedded motherboard til multi-skærm applikationer med samtidig visning på tre uafhængige skærme uden behov for en dedikeret grafikcontroller. Endvidere vil specielt tilsluttede enheder nyde godt af den integrerede Intel AMT 8.0 teknologi, som forenkler vedligeholdelsen af systemet og resulterer i en højere tilgængelighed og lavere totale driftsomkostninger.

Desuden minimerer den embedded featurekonnektor, der er implementeret og som understøtter op til 160 GPIO (general purpose I/O), A/D-konverter og D/A-konverter, behovet for individuelle I/O-boards og reducerer således materialeomkostningerne (Bill-of-Materials) og udviklingstiden.

12/6 2012