ICAPE Denmark A/S
Test banner
Intel præsenterer Genuino 101 udviklingsboardet

Intel præsenterer Genuino 101 udviklingsboardet

Intel er klar med Genuino 101 (Arduino 101 i USA), der er det første udviklingsboard, som er baseret på det lille og energibesparende Intel Curie modul. Boardet sigter primært mod uddannelsesmiljøer, makers samt kreative udviklere.

Intel har i samarbejde med grundlæggerne af Arduino annonceret den kommende udgave af Arduino 101 (US) og Genuino 101 (uden for USA). Arduino 101 eller Genuino 101 er et udviklingsboard, der  er ideelt til brug for nye udviklere og uddannelsesmiljøer. Genuino 101 er det første bredt tilgængelige udviklingsboards  baseret på det lille og energibesparende Intel Curie modul.

Ud over at være let at anvende og velegnet til fundamentale læringsøvelser, kan Genuino 101 bruges til nye teknologi-baserede produkter, der forbinder og beregner, takket være de stærke funktioner i Intel Curie-modulet. Prisen er fastlagt ud fra lignende entry-level microcontroller boards, som er til rådighed på markedet i dag. Den har et accelerometer, gyroskop og Bluetooth Smart  som tilslutningsmulighed, så det på den måde er muligt at udvikle intelligente og forbundne enheder.

Bundkortet slutter sig rækken af produkter i Arduinos open-source elektroniske platform, som kombinerer frit tilgængelige hardwaredesigns, et omfattende økosystem af tredjeparts komponenter og et miljø af softwareprogrammering, der gør det nemt for alle at skabe interaktive projekter.

”- pirende iværksættere og unge studerende har altid været en vigtig prioritet for Intel, og ved at samarbejde med Arduino, videregiver vi Intel-power til en helt ny generation af udviklere, siger Josh Walden, senior vice president og general manager for Intels New Technology Group.

- Med de nye avancerede funktioner i Intel Curie-modulet, som er indlejret i Genuino 101 boardet, kan studerende og udviklere nu bringe unikke, smarte og tilsluttede kreationer til 'live'. 

Intels Curie-baseret board kan også benyttes af deltagerene til America’s Greatest Makers, som er en ny reality konkurrence. Programmet udvikles til Turner Broadcasting  tv og digitale platforme i 2016, og produceres af United Artists Media Group  CEO Mark Burnett.

Genuino 101 i klasseværelset

Genuino 101 vil blive en del af Arduinos fysiske computerkursus, Creative Technologies in the Classroom, der i øjeblikket er en del af 300 skolers hverdag. CTC er verdens første formelle fysiske computerkursus for folkeskoleelever.

Kurset giver lærere et værktøj samt den støtte og tillid, som er nødvendig for at introducere deres elever for fundamental programmering, elektronik og mekanik. Intel vil i løbet af de kommende år, arbejde i tæt samarbejde med Arduino, om at bringe CTC-programmet til skoler over hele verden. Når programmet er introduceret til klasseværelser verden over, vil Genuino 101 hjælpe med til at udvikle den næste generation af teknologi professionelle, iværksættere og opfindere.

- Vi har arbejdet i tæt samarbejde med Intel om at udvikle boardet, og er ved at udvide vores kursusmateriale der skal indeholde de tilslutningsmuligheder og avancerede funktioner, der forventes af nutidens studerende og udviklere, siger Massimo Banzi, medstifter og administrerende direktør, hos Arduino.

- Gennem vores arbejde med Intel, er vi i stand til at nå et globalt fællesskab af unge udviklere og studerende med en omfattende og tilbundsgående introduktion til computere og nu med en mere avanceret, kraftfuld teknologiløsning, der vil hjælpe dem med at føre deres kreative visioner ud i livet.  

Genuino 101 vil være tilgængelig fra det første kvartal 2016 til en vejledende udsalgspris på $30 (eller ca. 27 euro).

21/10 2015