
Industrielt I/O modul tilbyder høj grad af kommunikationsfleksibilitet
Nyt digitalt I/O-modul baner vejen for enkel fjernovervågning og fjernstyring inden for industriel automatisering..
RS Components (RS) kan nu levere det nye I/O-modul (input/output) ED-588 fra Brainboxes, der en førende udvikler og producent af pc-kommunikationskort til industrielle systemer og applikationer.ED-588 er en ekstern Ethernet til Digital I/O-enhed (DIO) med otte ikke-isolerede digitale indgangskanaler og otte digitale udgangskanaler med integreret DIN-skinnemontering og slank udformning (22,6 mm bred), som bruger minimal plads.
Modulet er bygget op omkring en ARM 80 MHz 32-bit CPU, der giver robuste og intelligente styringsfunktioner til aktivering af systemgrænsefladen på fabriksgulvet. ED-588 har en RS485 seriel gatewayport, der kan bruges til forbindelse til moduler, som opfylder industristandarderne NuDAM, eDAM og ADAM, som bruges intensivt i processtyrings-systemer.
Et bredt udvalg af redundante dobbelte strømforsyningsindgange (5 VDC til 30 VDC) imødekommer variationen i +24 VDC-forsyningerne på fabriksgulvet og åbner op for alternative energikilder. En ekstra strømforsyning kan monteres som backup for at forhindre nedetid, hvis én strømkilde skulle svigte.
Enheden kan også forsynes med 5 volt fra en computers USB-port ved konfigurationer, som ligger langt fra installationsstedet. En watchdog-funktion gør det muligt uafhængigt at indstille kendte gode tilstande til watchdogs for opstart, kommunikationsforbindelse og hardware. Programmerbare tidsintervaller sikrer fuld kontrol. Aftagelige, individuelt nummererede farvekodede blokke og porte letter installationen og forenkler ledningsføringen.
ED-588 kan drive belastninger med høj spænding og strømstyrke og er ideel til induktive, kapacitive og resistive belastninger såsom CNC-maskiner, stepmotorer, opvarmningsventilation og aircondition. Et udvidet driftstemperaturområde fra -30 ºC til 80 ºC gør det muligt for enheden at klare ekstreme temperaturændringer i barske miljøer. CPU-temperatur og strømforsyningsstatus kan overvåges via webinterface eller programmatisk via ASCII-kommandoer.
ED-588 er implementeret med brug af en Microsoft Windows COM-portdriver, som er kompatibel med standardsoftwarepakker såsom LabView, Matlab og Agilent VEE, og den understøtter en række API-grænseflader (Application Programming Interfaces), herunder Microsoft .NET - C#, Visual Basic, C++ og JavaScript. Driverne er tilgængelige til de nyeste operativsystemer inklusive Windows 8, og brugergrænsefladen muliggør overvågning og styring fra Android-enheder.