
Dansk visionfirma udbygger NI-samarbejde
CCM Electronic Engineering Aps (CCM) - der bl.a. fokuserer på opbygning af machine vision systemer - er blevet udnævnt til 'Vision Speciality Silver Alliance Partner' af National Instruments (NI).
Det cirka 10 år gamle firma CCM Electronic Engineering Aps i Sønderborg, der arbejder med avancerede løsninger til produktionssystemer, er blevet udnævnt 'Vision Speciality Silver Alliance Partner' af National Instruments (NI).CCM har igennem de sidste seks år arbejdet målrettet på at opbygge kompetencer indenfor 'machine vision', hvor der med afsæt i digitalt kamera og en computer kan inspiceres produktionsemner for fejl. Det kan f.eks. være i forbindelse med elektronikproduktion, hvor displays tjekkes for om de er fri for defekter.
Det kan også være overflader på metalemner, der tjekkes for om de er fri for ridser, mærker, eller fremmedlegemer. Interne dele til forbrændingsmotorer inspiceres eksempelvis også ofte med denne teknologi. Ud over kvalitetskontrol bruges machine vision også til målinger under strukturelle tests, eks. crash tests af biler, samt guidance systemer til robotter.
CCM satser på at etablere sig som den førende leverandør af machine vision i landsdelen - og på sigt også i Nordtyskland. Visionsystemer er i mange tilfælde den foretrukne teknologi til at opnå 100% kvalitets kontrol i et masseproduktionsmiljø. Enhver fremstillings virksomhed vil gerne levere 100% fejlfri produkter til sine kunde. Når fremstillingen automatiseres, og der ikke længere er menneskehænder involveret i hvert enkelt step af produktionsprocessen, så bliver behovet for 100% kontrol større.
CCM baserer sine systemer på teknologi leveret af NI, og firmaet har siden 2012 haft et formelt partnerskab som 'Alliance Partner' med NI, og dette tekniske samarbejde bliver nu yderligere cementeret med den nye status.