
Byg din egen bærbare computer med pi-top-sættet
RS Components' såkaldte pi-top-udviklingssæt udvider funktionerne på Raspberry Pi-kortet, så det fremstår som en ideel platform for såvel udviklere som undervisere.
RS Components (RS) udvider porteføljen af højkvalitets processorkortudviklingssæt med tilføjelsen af den såkaldte pi-top "Byg din egen bærbare computer" sæt, som giver nye muligheder inden for udvikling og uddannelse ved at hjælpe brugere med at 'lære, spille og skabe'.
pi-top-konceptet er i bund og grund en Raspberry Pi-drevet bærbar computer, som er velegnet til at lære studerende om programmering, computere og hardwareskabelse, herunder elektronikfremstilling. Det lærer også studerende færdigheder, som vil hjælpe dem med at skabe deres egne 'hacker and maker'-hardwareprojekter.
I pi-top-konceptet er der intet behov for loddetin, så derfor kan brugerne hurtigt komme i gang med at eksperimentere med elektronik, skabe printkort og producere 3D-printprojekter, f.eks. et pi-top-hus. Det er muligt ved hjælp af trinvise online læreprogrammer og lektionsplaner og muliggør træning i samarbejde med og deling med andre i en cloud-baseret undervisningsmodel.
Sættet gør det muligt at bygge tilpassede bærbare computere ved at tilføje et Raspberry Pi-kort for at opnå det nødvendige regnekraft. Sættet består af følgende: En 13,3 tommers HD LCD-skærm med et eDP-interface og en opløsning på 1366 x 768, et intelligent batteri med en driftstid på mere end 10 timer, et SMBus V2.0-interface med to ledninger, en trackpad og et fuldt programmerbart tastatur, et 8 GB SD-kort med forudinstalleret pi-topOS, strømforsyning, akryllisk skive og en billedbaseret byggevejledning.
pi-top leveres med pi-topOS – pi-top-designerens operativsystem – og andet spændende undervisningssoftware. Operativsystemet gør det nemt at oprette forbindelse til Wi-Fi, overvåge batterilevetiden samt tilpasse operativsystemet. pi-topOS indeholder også CEEDUniverse, som er et spil, der lærer brugerne, hvordan de skal kode, bygge kredsløb og skabe hardware med deres Raspberry Pi.
Andre funktioner er: pi-topDASHBOARD - en realtidskodeeditor og lektionsplanguide, som har mere end 100 timers undervisningsindhold, der præsenteres i løbet af sommeren 2016, sætkomponentguide samt alle funktionerne på Raspbian og anden software herunder Python, Scratch og Microsoft Office-kompatibel softwarepakke (Minecraft, Libre Writer, Libre Impress og Libre Calc, Chromium og 3D Slash).
pi-top er designet til at kunne opgraderes og vil fungere med alle nuværende og fremtidige versioner af Raspberry Pi. Det er nemt at udskifte ældre kort, når nye frigives, hvilket betyder, at brugerne kan opgradere deres bærbare pi-top-computer til prisen af et nyt Pi-kort.
Det bærbare pi-top computerdesign blev oprindeligt designet vha. designværktøjerne DesignSpark PCB og DesignSpark Mechanical fra RS. Især hjalp brugen af DesignSpark PCB pi-top med at overvinde udfordringen i at få Raspberry Pi til at bruge en 13,3 tommers HD bærbar computerskærm.
RS leverer pi-top i grå og grønne udgaver med engelsk, europæisk eller amerikansk strømforsyning.