ICAPE Denmark A/S
Test banner
3U CompactPCI boads med quad-core teknologi

3U CompactPCI boads med quad-core teknologi

Kontron's nye CP3003 processorboard er baseret på quad-core teknologi og tilbyder en betydelig højere beregningskraft og grafikydeevne samt forbedret energieffektivitet.

Kontron har introduceret et nyt højtydende 3U CompactPCI processorboard benævnt CP3003, der er baseret på 3. generation Intel Core processorteknologi, som leverer et nyt og højere ydelsesmæssigt niveau og samtidig en stærkt forbedret energieffektivitet.

Kontron's første quad-core 3U CompactPCI processorboard udstyrer kunderne med en op til dobbelt så høj processorkraft og en op til fire gange bedre 3D grafikydeevne sammenlignet med Kontron's tidligere 3U CompactPCI processorboards, der arbejder ved den samme effekttab indhyllingskurve.

Dette gør det nye Kontron CP3003 processorboard velegnet til applikationer, der kræver high-end beregningskraft i miljøer, hvor pladsen er begrænset. Typiske targetapplikationer findes inden for markedssegmenter som f.eks. industriel automation, transportteknik, test og måling, medico- og militærelektronik.

Kontron's CP3003 processorboard fås med den nyeste dual-core- og quad-core CPU-ydeevne, der er skalérbar op til en 2,1 GHz Intel Core i7-3612QE processor. Til applikationer, der kræver en lavere ydeevne og varmeafgivelse, kan CP3003 leveres med andre lavvolt- og ultra-lavvolt processorer.

Sammenlignet med forgængerne giver den integrerede Intel HD4000 grafikprocessor, der understøtter DirectX 11, OpenGL 3.1 og OpenCL 1.1, et kraftigt ydelsesmæssigt løft og understøtter tre uafhængige displays. Kontron's 3U CompactPCI processorboard CP3003 er på to SODIMM sokler forsynet med en memorykapacitet på op til 16 GB DDR3 1600 MHz ECC-beskyttet memory for at sikre en øget dataintegritet og systemstabilitet.

Det er endvidere muligt at integrere en SLC NAND Flash memory med en kapacitet på op til 32 GB til lagring af komplette operativsystemer eller applikationskode, hvilket øger den samlede systemhastighed og systemets tilgængelighed markant. Kontron's CP3003 processorboard leveres som single-slot (4HP) version eller som dobbelt-slot version (8HP).

Basisboardet er udstyret med 1 x VGA interface, 2 x USB 2.0 porte og 2 x Gigabit Ethernet porte på frontpanelet og yderligere USB 2.0, COM (RS-232) og SATA 3 Gbit/sek og 6 Gbit/sek interfaces onboard eller via bagside I/O-konnektoren. Kontron's CP3003-HDD udvidelsesmodul tilføjer 2 x DisplayPort interfaces, 1 x USB 3.0 SuperSpeed port, 1 x Gigabit Ethernet interface og en seriel port, der er tilgængelige på fronten, plus mulighed for at indbygge et CFast modul eller op til 2 x 2,5 HDD/SSD (harddiskdrev/solid-state drev). Til applikationer, der kræver flere udvidelsesmuligheder findes en XMC carrier til mezzaninkort.

For at garantere den højest mulige data- og systemsikkerhed sørger det optionelle TPM-modul (Trusted Platform Module) for de krævede krypterings-, verificerings- og datalagringsegenskaber til sikkerhedsfølsomme applikationer.

Den implementerede 'Wake-on-LAN' (WoL) funktionalitet bevirker, at boardet sparer energy, når det ikke er i funktion, og dernæst let kan 'vækkes' fra hviletilstand via fjerntilslutning. Kontron's CP3003 processorboard er også udstyret med et PCI 32-bit, 33 MHz (66 MHz om ønsket) CompactPCI interface, der understøtter PCI passiv-mode funktionen. Når CP3003 boardet er installeret i et systemmasterslot, er CompactPCI interfacet aktiveret, hvorimod interfacet vil blive isoleret, når boardet er installeret i et periferislot.

Kontron CP3003 processorboardet understøtter operativsystemerne Linux, Microsoft Windows 7, Windows Embedded Standard 7, Windows XP, Windows Server 2003,

Windows Server 2008 og VxWorks.
Højt integrerede boardsupportpakker understøtter alle on-board hardwarekomponenter.

Kontron's nye 3U CompactPCI processorboard CP3003 kan leveres i samplekvantiteter i juli måned og i produktionskvantiteter i løbet af tredje kvartal 2012.

31/5 2012