ICAPE Denmark A/S
Test banner
Ultrakompakt 2D-visionsensor med IO Link interface

Ultrakompakt 2D-visionsensor med IO Link interface

RFU61x 2D-visionsensoren kommer nu i en ny variant med IO Link-interface. Dermed kan datafangst, i dette tilfælde RFID-teknologi, kobles op på IO Link, så læsedata samt diagnostisk information kan formidles til en PLC på en simpel og effektiv måde.

SICK A/S lancerer en ny variant fra RFU61x-serien, der som noget nyt er udstyret med IO Link-interface, hvilket er stigende i popularitet inden for lokale sensornetværk på maskiner. SICKs IO Link-løsninger giver dig adgang til data fra selv den mindste sensor, nu også datafangst, hvilket gør det lettere at optimere maskinprocesser. Der er tale om et fint alternativ til øvrige RFID-modeller, som typisk kommunikerer via ethernet-/fieldbus-systemer som f.eks. Profinet TCP/IP eller EtherNet/IP.

RFU61x-serien byder på en fuldt integreret læse-/skriveenhed, indbygget kontrollogik og sender /modtagerantenne. Med sine ydre mekaniske mål er RFU61x i følge SICK markedets mest kompakte i sin klasse og tillader indbygning i de fleste maskiner, hvor pladsen er trang.

På trods af de kompakte mål kan RFU61x læse transpondere i en afstand på op til 1 meter – noget, som ellers typisk kræver en enhed med en noget større antenne. Er der behov for større rækkevidde, tilbyder SICK et udvalg af modeller i RFU6xx-serien med rækkevidde på helt op til 10 meter, afhængigt af den anvendte transponder samt betingelserne i det omgivende miljø.

RFID er i stigende interesse i industrien, hvor man inden for logistiske applikationer med denne teknologi har mulighed for at identificere varer uden at have direkte synlig adgang til en etiket.
Mange varer kan endda identificeres samtidig, hvilket kan optimere processer og være tidsbesparende.

Herudover er der med valg af den rette transponder til opgaven, som f.eks. en etiket med RFID-transponder indstøbt, mulighed for ikke kun at identificere via trykte informationer, men desuden automatisk datafangst med radio, hvor der med en RFU61x endda kan skrives information i hukommelsen på den lille transponder.

En fordel ved RFID-teknologi er, at der i et hardwaredesign af en radioenhed ikke indgår nogen form for bevægelige komponenter eller optiske dele, som kan risikere at blive tilsmudset.
Dette giver en RFID-sensor ekstremt robuste egenskaber, og indbygget i aluminium kan sensoren indsættes i opgaver, hvor tæthedsklasse IP67 er påkrævet, og den tåler temperaturer mellem -25 og +50 grader celsius.

www.sick.dk

7/12 2022