
Vicor lancerer konfigurerbare VI Chip PRM moduler
PowerBench er en online værktøjssuite, der giver brugere mulighed for hurtigt og enkelt at konfigurere og simulere konfigurerbare 48 V VI Chip PRM moduler til PoL buck-boost eller 'Factorized Power' applikationer.
Vicor Corporation annoncerer en række nye højtydende VI Chip PRM moduler med konfigurerbare egenskaber. Den nye PowerBench værktøjssuite giver samtidig udviklerne mulighed for at tilpasse og simulere effektive PRM moduler til PoL buck-boost regulatorer eller VTM strømforstærkere og dermed efterkomme en bred vifte af PoL power krav.
Med PowerBench værtøjssuite kan der specificeres spænding, strøm og beskyttelsesparametre i PRM modulerne, og udviklerne kan straks simulere deres model i applikationsspecifikke operationstilstande.
Med brug af Vicors højfrekvente ZVS buck-boost teknologi kan brugerkonfigurerbare VI Chip PRM moduler levere op til 500 Watt med over 97 procents effektivitet og en hidtil uset power densitet på op til 103 W/cm3. Der findes modeller i både fuld og halv chip pakning med input spændinger fra 36 - 75 volt og 38 - 55 volt, der sammen med en PoL buck-boost regulator giver brugerdefinerbart output på mellem 26 og 52 volt. Anvendt med VI Chip VTM strømforstærkermoduler kan PRM’er effektivt understøtte udgangsspændinger fra 0,5 til 55 Vdc.
PowerBench værktøjerne tilbyder udviklerne en hurtig og effektiv måde at tilpasse VI Chip PRM moduler til deres eksakte krav til højeffektsapplikationer. Datablade, partnumre og prisinformation oplyses for udviklerens unikt konfigurerede komponenter, og de kan leveres til kunder indenfor 5 forrentningsdage.
- Med denne nye egenskab har udviklerne mere kontol over komponentydelsen, kan beskytte downstream komponenter, simplificere og – med leveringstiden på 5 dage – forkorte designtiden væsentligt, siger Steve Oliver, VP for VI Chip Marketing, Vicor.