
Små LDO-regulator IC’er til bl.a. IoT-applikationer
Toshiba lancerer små LDO-regulator IC’er, der kombinerer lav biasstrøm med høj ripple-rejection og hurtig transientrespons.
Toshiba Electronics Europe lancerer nu TCR3UG-serien af LDO-regulatorer (low-dropout) i små kapslinger og med en output-strøm på 300mA egnede til power management i IoT-moduler, wearables og smartphones.Designingeniører skal altid tage hensyn til trade-off mellem bias-/arbejdsstrøm, ripple rejection-forhold og belastnings transient-responsen i en LDO. Trods fokus på den laveste arbejdsstrøm giver TCR3UG-serien af regulatorer branchens bedste trade-offs mellem parametrene med support af både glimrende ripple rejection og hurtig transientrespons. LDO’erne indeholder desuden beskyttelsesfunktioner som termisk shutdown, overstrømbeskyttelse og undertrykkelse af inrush-strømme.
Komponenterne er kapslede i små WCSP4F-huse, der måler beskedne 0,645mm x 0,645mm med en maksimal tykkelse på kun 0,33mm, så TCR3UG-serien hjælper til at reducere både størrelse og tykkelse af mobile produkter, hvilket i blandt andet applikationer som smart-cards kn være af vital betydning.
Komponenterne tåler en input-spænding mellem 1,5 og 5,5VDC med en arbejdsstrøm på typisk kun 340nA. Med en sådan ultralav arbejdsstrøm giver kredsene alligevel et excellent ripple rejection forhold på 70dB samt en transientrespons i belastningen på ±60mV.
De nye LDO-regulatorer egner sig som komponent i strømforsyninger i applikationer, der kræver en lang batterilevetid, samt i applikationer, som er udsat for støj eller udsving i forsyningsspændingen. TCR3UG-serien leveres til 31 output-spændinger, der går fra 0,8V til 5,0V. Dertil kommer varianter med eller uden automatisk afladning af output, så designere frit kan vælge den komponent, der bedst egner sig til applikationens krav.