
Samarbejde baner vejen for at maksimere effektiviteten af solcelleanlæg med AI
Midtjysk distributør baner vejen for en revolutionerende softwaretjeneste, der udnytter AI til at maksimere effektiviteten af solcelleanlæg. Løsningen er realiseret gennem et samarbejde mellem danske AI Power og Huawei Digital Power.
Co2Pro ApS, der er en førende distributør inden for solcelleteknologi og energilagring, præsenterer et samarbejde mellem den danske startup AI Power og teknologigiganten Huawei Digital Power. Gennem samarbejdet kan Co2Pro introducere den revolutionerende AI-tjeneste, IntelliCharge.AI, der kan optimere solcelleanlæg med batterisystemer og dermed skabe store besparelser på elregningen – op til 45%, når IntelliCharge.AI aktiveres.
Takket være Co2Pro's mangeårige tætte samarbejde og partnerskab som distributør med Huawei Digital Power, har virksomheden faciliteret en kontakt mellem AI Power og Huawei's udviklingsafdelinger. Dette har gjort det muligt for IntelliCharge.AI at understøtte nye og eksisterende Huawei solcelleinvertere og batterisystemer for første gang.
Jan Østergård, Co2Pro's salgschef, forklarer:
- Det er sjældent, at man ser en mindre dansk startup samarbejde direkte med en af verdens største teknologikoncerner. Vi har valgt at bruge alle vores relationer og forbindelser ind i Huawei for at hjælpe AI Power videre i deres produktudvikling og nu understøtte et af verdens største brands inden for solenergi.
Co2Pro har sikret sig eksklusiv eneret til salg og distribution af IntelliCharge.AI til Huawei de næste to år i Danmark. Når tjenesten går i officiel beta vil alle interesserede med kvalificerede og understøttede enheder gratis kan tilmelde sig programmet på co2pro.dk/beta Beta-programmet forventes at forløbe over 6-8 uger, hvorefter den endelige tjeneste lanceres på markedet ultimo september måned.
Direktør Claus Blicher, AI Power's CEO siger:
- Samarbejdet med Huawei handler ikke kun om at spare kunder for endnu mere på deres elregning; vi ser det som afgørende for at sikre vores ansvar i en grøn og bæredygtig fremtid for kommende generationer. Forandring kræver mod, og vi er taknemmelige for Co2Pro's støtte, da vi sammen har lykkedes med at få Huawei, som verdens største producent af solcelleinvertere, til at støtte op om vores løsning.
IntelliCharge.AI har potentiale til at skabe hurtig og stor indflydelse på mange danskeres økonomi og bidrage positivt til den grønne udvikling ved at solcelleejere forbruger den grønne strøm fra solenergien mere optimalt.
Når IntelliCharge.AI Huawei frigives til salg senere på året, bliver det tilgængeligt for alle private og erhvervskunder på ai.co2pro.dk og for alle B2B kunder (forhandlere og distributører) på shop.co2pro.dk.