
Powerbox forsyninger opnår Intertek ETL-godkendelse
Den såkaldte OFM100-strømforsyning fra Powerbox har nu fået den eftertragtede Intertek ETL Class II godkendelse, der blåstempler forsyningen til medicinske applikationer.
Markedet for medicoprodukter til især healthcare- og førstehjælpssektorerne vokser eksplosivt. Det skyldes dels komponentudviklingen, der har gjort mindre, men intelligente og mobile pleje- og redningsprodukter mulige, dels den almindelige samfundsudvikling.
Der er ikke længere råd til de mange 'varme hænder', der skal til for pleje en stadigt ældre population i samfundet, og derfor må ”kold teknik” løse en lang række opgaver. At det så sker med en betydelig grad af både komfort og sikkerhed er så en helt anden sag.
Til de mange mindre og mellemstore medicoelektriske produkter har Craftec eget strømforsynings-brand, Powerbox, udviklet en yderst populær open-frame strømforsyning, typisk til 12- og 24VDC ud på et universelt input og til effekter, der ligger på maksimalt 80 og 100 watt. OFM100-forsyningen er primært tiltænkt medicinske applikationer, men den kompakte og yderst driftsikre forsyning har vist sig populær til utallige andre formål – ikke mindst på grund af forsyningens grundlæggende høje sikkerhed, pålidelighed – og de lave læk strømme, der kendetegner medicinske forsyninger.
Nu får Powerbox OFM100 ydermere et skub i den rigtige retning med en konformitetscertificering af Intertek ETL som en AC/DC-strømforsyning med en Class II godkendelse. Kombineret med de hidtidige sikkerhedsrapporter betyder det, at OFM100 kan designes ind i elektromedicinske produkter både med jordede forsyninger og uden jordet input. OFM100-forsyningerne kan med andre ord anvendes i både Class I- og Class II systemer.
Ifølge Intertek-rapporten er OFM100-forsyningen blevet evalueret til 1MOPP (means of patient protection) mellem indgang og de montagedele, som kan forbindes til en beskyttelsesjord (PE). Forsyningen er samtidigt godkendt til 2MOPP mellem primær- og sekundærsider på forsyningen.
Man skal ved brug af forsyningen i sikkerhedskritiske applikationer med patientberøring sikre, at skruerne til befæstelse af strømforsyningen i et MEE Class II produkt enten er udført i et ikke-ledende materiale eller - hvis monteret med metallisk befæstning i en 1MOPP-applikation – har en krybeafstand på 4mm samt en fysisk afstand på 2,5mm til forsyningens ledende dele.
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00
www.craftec.info