ICAPE Denmark A/S
Test banner
Opgraderet konstantstrøms stepmotordriver

Opgraderet konstantstrøms stepmotordriver

Toshiba lancerer ny 50 V/3,0 A konstantstrøms (CC) stepmotor driver-IC med indbygget strømdetektor.

Toshiba Electronics Europe lancerer en ny TB67S559FTG 50 V/3,0 A stepmotor driver-IC, der supporterer konstantstrøm (CC) styring og inkluderer en indbygget strømdetektor. I en 5,0 mm x 5,0 mm QFN32-pakning arbejder TB67S559FTG over en bred 8,2 V-til-44 V outputspænding.

Den adresserer 12 V-, 24 V- og 36 V-applikationer som kontorautomationsudstyr, POS-terminaler (point-of-sale), salgsautomater, overvågningskameraer, industrielt udstyr og meget mere.

TB67S559FTG repræsenterer en markant opgradering af spænding og strøm i forhold til sin pin- og funktionskompatible forgænger, 40 V/2,0 A TB67S539FTG, og har desuden en ultralav on-modstand (RDS(ON)) på 0,4 Ω (typisk for øvre og nedre transistor). I sleep-mode trækker komponenten en maksimalstrøm på kun 1 μA. Den nye driver-IC gr det dermed muligt for ingeniører at øge både effektivitet og pålidelighed af deres designs med en samtidig reduktion af spildvarmen.

TB67S559FTG eliminerer også behovet for eksterne strømfølermodstande på grund af et indbygget strømfølerkredsløb. Det indbyggede charge-pump kredsløb kræver heller ikke nogen ekstern kondensator. Ved at eliminere behovet for disse eksterne komponenter opnår man betydelige pladsbesparelser ved montage på printet.

Ud over TB67S559FTG og den pin-/funktionskompatible TB67S539FTG, tilbyder Toshiba også et stort udvalg af stepmotor-drivere fremstillet med virksomhedens egen BiCD-proces (Bipolar CMOS DMOS), der sikrer en høj grad af præcision og store nominelle strømme. Driver-IC’erne indeholder en række avancerede funktioner og dække et bredt udsnit af spændinger og strømme, ligesom komponenterne tilbydes i mange forskellige kapslingstyper.

https://toshiba.semicon-storage.com/eu/semiconductor/product/motor-driver-ics/stepping-motor-driver-ics/detail.TB67S559FTG.html

 

5/2 2025