
Nye 300W output-moduler til NEVO+ serien af strømforsyninger
Vox Power præsenterer nu to nye 300W output-moduler til brug sammen med firmaets NEVO+600 and NEVO+1200 serier af strømforsyninger.
Vox Power har introduceret to nye 300W output-moduler til brug sammen med firmaets NEVO+600 and NEVO+1200 series af strømforsyninger. Der er tale om højpålidelige output-moduler, der er ideelle til applikationer inden for industri, maskinbygning, Industry 4.0, robotik samt ITE.
De to nye moduler, OPA2 og OPA3, optager to slots i det konfigurerbare NEVO+ chassis, og de tilbyder field-programmerbare og manuelt justerbare udgangsspændinger på fra henholdsvis 4,5 til 15V ved 25A og 9 til 30V ved 15A.
Vox Power’s NEVO+ Series leveres med fulde industrielle og medico sikkerhedsgodkendelser, og tilbyder systemdesignere en løsning uden konkurrenter i applikationer, hvor størrelse, effektdensitet og vægt er vitale faktorer.
De to nye moduler åbner for nye muligheder i forbindelse med både nye produktdesigns samt eksisterende applikationsudvikling.
Tidligere NEVO+600 enheder har brugt helt op til fire isolerede, konfigurerbare power-moduler til at realisere op til 600W, mens den større 1200W model bruger op til otte.
Med præsentationen af de nye OPA2 og OPA3 output-moduler kan antallet af moduler reduceres til henholdsvis to og fire, hvilket gør det muligt for brugeren at minimere kabel- og link-kravene samt antallet af dele i konstruktionen, hvilket på en gang simplificerer opbygningen og forbedrer pålideligheden. I de fleste applikationer vil man også opleve en reduktion i de samlede systemomkostninger.
Den mindste i klassen
NEVO+ programmet af kompakte, modulære og konfigurerbare strømforsyninger består af to modeller: NEVO+600 kan levere 600W udgangseffekt, mens NEVO+1200 tilbyder op til 1200W, og dét med et footprint, som af Vox Power beskrives som 'det mindste i klassen'. Den større enhed måler kun 152.4 x 152.4 x 40.8mm (6 x 6 x 1.61 in), hvilket resulterer i en effektdensitet på 21W/in3. NEVO+1200 vejer i øvrigt kun 1,2kg, hvilket kan være vigtigt i nogle applikationer.
Blandt de vigtigste nøglefeatures i NEVO+1200 kan fremhæves 90% effektivitet, et standby effektforbrug på mindre end 3W, præcis strømdeling samt mulighed for at parallel- og seriekoble moduler.
Der er endvidere muligt at udføre remote strøm- og spændingsprogrammering, hvilket gør det let at konfigurere NEVO+ enheder 'i marken'. Der findes også en low-noise ventilator/blæser option.
Med sigte på brug i industrielle applikationer er NEVO+ sikkerheds-certificeret i henhold til IEC/UL60950-1 2nd Ed, IEC/UL62368-1 2nd Ed, IEC61000 og IEC55011 for EMC-krav, og modulerne er CE/UKCA mærket. De medicinske godkendelser inkluderer IEC/UL60601-1 3rd Ed for sikkerhed og EMC IEC/UL60601-1-2 4th Ed for EMC immunitet.
Dual slot output-moduler
Vox Power’s 300W dual slot OPA2 og OPA3 moduler tilbyder som nævnt manuelt justerbare udgangsspændinger på henholdsvis 4,5 til 15V og 25A samt 9 til 30V ved 15A.
Vox Power’s 300W dual slot OPA2 og OPA3 moduler tilbyder som nævnt manuelt justerbare udgangsspændinger på henholdsvis 4,5 til 15V og 25A samt 9 til 30V ved 15A.
De højpålidelige output-moduler udmærker sig ved fremragende belastnings-, linje- og krydsbelastning, ligesom der er beskyttelse mod overspænding, -strømme og -temperaturer samt kortslutning.
Lige som det er tilfældet med alle Vox Power produkter, så leveres de nye moduler med tre års garanti.
Data Sheet og en demonstration video er tilgængelig på www.vox-power.com.