ICAPE Denmark A/S
Test banner
Ny multifunktionel DDP1200 FF serie fra Enedo

Ny multifunktionel DDP1200 FF serie fra Enedo

Den multifunktionelle DDP1200 FF serie af lukkede 1200W AC/DC strømforsyninger fra Enedo kan nu leveres gennem Power Technic.

Den multifunktionelle DDP1200 FF serie fra Enedo er bl.a. anvendelig til LED lysskilte og kontrolapplikationer, i audio/video informationssystemer, IT/industri-applikationer, 3D print samt laser automation med mere. Den lukkede 1200W AC/DC strømforsyning - der kan leveres gennem Power Technic - har indbygget blæser og er monteret i et lukket metalhus.  

Det smarte design kombinerer og integrerer høj ydeevne, alsidighed, interoperabilitet, og har de gængse godkendelser for at imødekomme de stadig større krav om globale godkendelser af applikationerne.

Den indbyggede digitale signal processor (DSP) supporterer den åbne PMBus standard kontrolprotokol, hvilket gør det muligt at diagnosticere og håndtere gemte data, kommunikere med og udføre datalogning mellem strømforsyningen og systemet. 

Med det brede indgangsspændingsområde på 85-305 Vac er DDP1200 globalt anvendelig. Serien føres i 24 og 48 V versioner. Udgangsspænding kan justeres inden for ± 5% af den nominelle værdi via potentiometer eller den digitale PMBus.

Strømforsyningen er monteret i et 4.00 x 10.40 x 1.61” lukket metalhus med to indbyggede blæsere, hvor blæserhastigheden  styres digitalt. Det sikrer den korrekte luft regulering og minimerer støjniveauet, hvilket kan være et krav i kritisk krævende omgivelser og applikationer.   

Serien kan arbejde i temperaturer fra -40 til 70°C, men kan køre fuld effekt op til + 60°C.

Hvor applikationer kræver højere effekt eller N+1 redundans, er det muligt at parallelforbinde op til fire enheder, og derved øge effekten til 4000W.

DDP1200 har aktiv PFC, lav lækstrøm +12V 0.5A og + 5V 1A standby og kan arbejde i op til 5000 meter. Serien har godkendelserne IEC/EN/UL 60950-1 og 62368-1, samt sikkerhedsstandarderne for audio/video og informationsteknologi applikationer samt UL8750 til LED-belysning.

Power Technic - tlf. 70 208 210.

28/10 2021