
Konfigurerbar strømforsyning leverer 1200W
NEVO+600 serien fra Vox Power har fået en 'storebror'.
På Electronica messen i München sidste år kunne man se en prototype af Vox Powers kommende produkt, der skal udvide NEVO serien med en 1200W variant af verdens mest kompakte konfigurerbare strømforsyning.
I september i år er man nu blevet færdig med de sidste justeringer og alt papirarbejdet omkring godkendelser etc., og NEVO+1200 serien til både medicinske (NEVO+1200M) og industrielle (NEVO +1200S) formål, er nu gået i produktion. Samples til registrerede projekter vil være klar til levering fra midt i oktober. NEVO+1200 serien er udstyret med otte output slots og en størrelse på 6”x6”x1U, og leverer ikke mindre end 22 watt per kubikcentimeter.
NEVO+1200-serien er udstyret med en remote on/off funktion på primær siden, og vil levere de fulde 1200 watt udgangseffekt for alle liniespændinger på input siden på mindst 120VAC. NEVO+1200-serien er udstyret med 3rd Edition Medicinsk og 2nd Edition ITE godkendelser, hvilket er unikt for Vox Power.
NEVO+1200 enheden består af et input-modul samt op til otte isolerede output moduler, og serien accepterer de samme udgangsmoduler som NEVO+600 produkterne. Der findes syv forskellige output modul varianter (O/P1-7) til NEVO serien. O/P1-5 leverer et enkelt output fra 1,5V til 58V og O/P 5-7 leverer forskellige dual output.
Alle NEVO produkter er produceret på Vox Powers fabrik i Indien, som har modtaget adskillige Kvalitet og Manufacturing priser fra hæderkronede organer som Dun & Bradstreet , Elcina og Frost & Sullivan.
- Ved at udnytte den eksisterende teknologi og intellektuel ejendomsret, som vi udviklede til NEVO+600 serien som fundament for NEVO+1200-serien, er vi været i stand til at tilbyde løsninger til en meget bredere vifte af applikationer beregnet til det globale marked. Indledende feedback og en stærk efterspørgsel på samples giver os en klar indikation af, at Vox Power igen har foregrebet efterspørgslen på markedet og leveret NEVO+1200 serie på det rigtige tidspunkt, siger Marco Prinsloo, der er MD hos Vox Power.
Nærmere oplysninger:
RepComp tlf. 70267420