
Isoleret AC- og DC-strømmåling op til 100 kHz
LEM introducerer deres første overflademonterede SO8 isolerede strømtransducere med integreret strømleder.
LEM introducerer GHS serien af meget kompakte integrerede kredsløbstransducere til AC og DC isoleret strømmåling op til 100 kHz. På trods af deres lille størrelse tilbyder de nye komponenter fuld isolation og integrering af den primære leder, for nominel strømmåling af 10A, 12A, 16A eller 20A med et måleområde der er 2,5 gange den nominelle strøm, og de understøtter høje overbelastningsstrømme i korte perioder (1 ms) med peak på 200A.Transducerne monteres direkte på et print som en SO8 SMD komponent, så produktionsomkostninger reduceres og pladsbegrænsede applikationer opnår betragtelig pladsbesparelse.
GHS modeller er meget lette at bruge med integreret lavmodstands primærleder (minimerer effekttab) i en ASIC, så der opnås direkte måling og ensartet isolationsydelse, samtidig med at der leveres høje krybe- og sikkerhedsafstande.
Alle modeller leverer et proportionelt analogt spændingsoutput med forskellige følsomheder fra 40 til 80 mV/A, afhængig af model, med en typisk responstid på 5 us.
GHS transducere er ikke basale Open Loop Hall effekt ASIC baserede transducere; serien er designet med unikke primære integrerede ledere til gradient måling, for høj immunitet mod de eksterne felter der findes i mange effektelektronik applikationer.
Disse dedikerede designs kombinerer gennemprøvede teknikker som spinning og programmerbar intern temperaturkompensation (EEPROM), så der sikres høj præcision i hele temperaturområdet med offsetafvigelse på maksimalt 1,3 % og forstærkningsafvigelse på 1,5 %. GHS serien opererer i et bredt temperaturområde fra -40 til +125°C fra en 5 V forsyning, hvilket gør den ideel til anvendelse i en hvilken som helst krævende industriel applikation.
Den unikke pakning og ydelse gør den ideel til applikationer såsom hvidevarer og klimaanlæg, der udnytter den isolerede strømmåling og høje ydelse i en kosteffektiv løsning. GHS muliggør også forbedret motorstyring så strømforbruget begrænses steder hvor der tidligere er brugt metoder såsom shunts.
LEMs GHS modeller er designet til brug i mange forskellige applikationer, såsom UPS'er og switch-mode strømforsyninger, hvidevarer, statiske konvertere til DC motorer og robotteknik.