ICAPE Denmark A/S
Test banner
Controller og driver med frekvenstyring til børsteløse DC-motorerVFD-150P set fra topsiden

Controller og driver med frekvenstyring til børsteløse DC-motorer

MEAN WELL's, VFD (Variabel Frekvens Driver) serie, der tilbydes gennem Power Technic, inkluderer controller og driver med frekvensstyring til børsteløse DC-motorer (BLDC).

MEAN WELL's, VFD (Variabel Frekvens Driver) serie, inkluderer controller og driver med frekvensstyring til børsteløs DC-motorer (BLDC), og produkterne tilbydes - alt efter model - også med PFC.

Power Technic forhandler serien, og den inkluderer 8 modeller til industrielle børsteløse 3-faset motorer, der dækker AC samt DC indgangsspænding. De 8 modeller spænder fra 150W-750W og er monteret i et metalhus (C) eller på et print (P). En af typerne er monteret med varmeledende lim.

VFD-150P/250P/350P-48 til 3ψ 48V motorer, med DC-indgang, er monteret på en printplade. De små og kompakte miniature kontrollere/drivere (4”x 2”) har indgangsspænding på 20-55VDC.

VFD-250P/350P-230 til 3ψ 200V-240V motorer, med AC-indgangsspænding og PFC, er monteret i metalhus. De små og kompakte miniature kontrollere/drivere (5”x 3”) har indgangsspænding på 90-264VAC.

VFD-200C/350C/750C-230 til 3ψ 200V-240V motorer med AC-indgang og PFC, er monteret i U-type metalhus med varmeledende lim. Indgangsspændingen er på 90-264VAC.

Med VFD-serien er det muligt at udskifte de traditionelle motorer til energibesparende børsteløse motorer inden for områder som miljø, industri, automation eller husholdning.

VFD-serien har standardsignaler fra sensorer til styring af motorhastighed, opsætning og programmering. Disse signaler kan benyttes til komplet styring med brug af et eksternt kontrolkort.

Hele serien er monteret i et lydløst blæserløst design med høj effektivitet på op til 93 procent, og de kan yde 200 procent peakpower. Serien har endvidere temperatur OTP-sensor.

Med omfattende indbyggede beskyttelsesfunktioner, der er er 'compliant' med internationale sikkerhedsstandard IEC/EN61800-5-1 og den elektromagnetiske kompatibilitetstandard IEC/EN61800-3, kan VFD-serien benyttes til et bredt udvalg af applikationer, såsom til terminalsystemer og produkter med børsteløse DC-motorer (BLDC).

De kan også bruges i f.eks. ventilatorer, AC-systemer, røgudsugningsudstyr, vandpumper, AGV'er, automatiske døre, mekaniskudstyr, medicinsk udstyr, fitnessudstyr, forskellige transportsystemer såsom transportbånd, rulletrapper mv.

Der ydes tre års garanti på VFD-serien.

Forhandler er Power Technic, hvis ingeniører eller sælgere på 70 20 82 10 kan give yderligere informationer om VDF-serien, og hvordan produkterne kan benyttes i dit projekt.

https://www.powertechnic.dk/products?Search=vfd

15/1 2024