
Chassismonterede 350W AC/DC strømforsyninger
XP Power lancerer kompakte chassismonterede 350W AC/DC strømforsyninger til nem integration i en bred vifte af applikationer.
XP Power annoncerer SMP350-serien af robuste AC/DC-chassismonterede strømforsyninger med op til 350W effekt, der er målrettet til brug i en bred vifte af udstyr inden for bl.a. industri-, teknologi- og medikoapplikationer.Med indbygget blæserkøling, skrueterminaler til nem installation og lav EMI-emission, åbner SMP350-serien mulighed for nem integration i slutproduktet, hvilket reducerer design- og produktionsomkostninger samt time-to-market. Med en størrelse på kun 3,6" x 7" x 1,7" leverer serien en høj effekttæthed, hvilket giver en kompakt, højeffektiv og støjsvag løsning.
Serien er målrettet mod et bredt område af applikationer - herunder blandt andet inden for automation og processtyring, broadcast, instrumentering samt energi og forsyningssektoren. Desuden tilbydes versioner, der er egnet til brug i medikoudstyr med en reduceret jordlækstrøm på under 300 uA.
Serien har et bredt 85 til 264VAC inputområde til brug over hele verden og tilbydes med 12, 15, 18, 24, 28, 36 og 48VDC outputs. Med et bredt driftstemperatur område fra -40 til + 70°C med fuld effekt op til + 50°C adresseres de fleste industrielle anvendelser. Serien møder også kravene til klasse B EMC og har remote on/off funktion inkluderet. Andre vigtige funktioner inkluderer en høj effektivitet, hvilket resulterer i lavt varmetab og dermed øget levetid, et lavt no-load forbrug samt en input- til output-isolation på 4000VAC (2 x MOPP).
SMP350 serien er tilgængelig fra Digi-Key, element14, Farnell, RS Components.