
Blæserløse strømforsyninger til hårde miljøer
Power Technic kan nu levere Mean Well's UHP-serie af blæserløse strømforsyninger, der kan levere 200W, 350W og 500W og endnu højere.
Power Technic tilbyder nu UHP serien fra Mean Well, der dækker over en serie af smalle, lavprofils og blæserløse strømforsyninger med effekter på 200W, 350W og 500W (findes op til 2500W). Udgangsspændingen rækker fra 3,3V og op til 48V (UHP-350 helt op til 55V). Indgangsspændingen er specificeret fra 90 til 264 VAC (Maks. 300 VAC i 5 sek.).
Serien kan benyttes i helt op til 5000 meters højde, og den er testet til 5G antivibration og har en arbejdstemperatur mellem -30 til 70°C. (UHP-500 fra -20 til 70°C).
Effektiviteten i UHP serien opgives til at være op til 94 - 95%, og serien har indbygget aktiv PFC-funktion og LED indikator for power ON. Som option fås også aktivt DC OK-signal og redundans-funktion.
UHP-serien er velegnet til applikationer inden for industri, mekanisk samt elektrisk udstyr, og den er beskyttet mod kortslutning, for høj temperatur samt overspænding. Den opfylder internationale sikkerhedsregulativer såsom TUV EN62368-1, EN60335-1, UL60950-1, UL62368-1 og GB4943 og leveres med 3 års garanti.
Power Technic - tlf. 70 208 210