
6W strømforsyning med bredt indgangsspændingsområde
Power Technic præsenterer 6W AC/DC strømforsyning fra P-Duke Power til industrielle applikationer, der kan operere med et indgangsspændingsområde fra 85-530Vac
Den nye PSC06HS fra P-Duke Power er en 6W AC/DC strømforsyning til industrielle applikationer, der kan operere med et indgangsspændingsområde 85 til 530Vac.
PSC06HS - der forhandles gennem Power Technic - kan tilsluttes standard enkeltfase 100Vac, 115Vac, 230Vac og 277Vac samt 480Vac 3-fase forsyningsspænding. Serien føres i varianter med udgangsspændingerne 5V, 12V, 15V og 24V.
Den kompakte 2” x 1” indkapslede enhed til PCB montage er let at installere.
Serien honorerer OVC III overspændingskravene, har Class 2 beskyttelse, op til 4000 Vac isolationsspænding samt indbygget EMC-filter, der er kompatibelt med kravene i EN55032 for elektromagnetisk emission og EN 55024 for elektromagnetisk immunitet uden brug af ekstra komponenter.
PSC06HS har et arbejdstemperaturområde fra -40 til 85°C og kan benyttes i op til 5000m højde og er derfor egnet til installation i barske miljøer.
Ydeevnen samt miljøspecifikationerne gør PSC06HS serien optimal til IoT applikationer, hvor der er krav om stor pålidelighed og høj stabilitet. Det gælder f.eks. intelligente elnet, vedvarende energi, måleinstrumenter, gadebelysning osv.
Power Technic - tlf. 70 208 210