
450W AC/DC strømforsyninger
EOS Power udvider familien af AC/DC forsyninger til industri og medico applikationer.
EOS Power udvider nu sit produktudvalg af kompakte AC/DC strømforsyninger til industrielt og medicinsk brug. Den nye (M)WLT450 serie kan levere op til 450W med en passende mængde køling, og op til 300W ved konvektionskøling. Serien findes med udgangsspændinger på hhv. 5, 12, 15, 24, 30 og 48V, og den typiske effektivitet ligger på 90%. Serien har desuden en no load power consumption på max. 0,8 watt ved 230VAC input niveauet.(M)WLT450 serien leveres som standard i en U-bracket format på 4 x 6,5 x 1,61 tommer, men enheden kan også fås med monterede blæsere i enten top- eller side, og ligeledes findes en mulighed for at få current share funktion.
Den nye (M)WLT450 serie er desuden udstyret med EN60601 3rd Edition og EN60950 2. udgave godkendelser, og de medicinske varianter er alle udstyret med dual fusing. Serien lever desuden op til hhv. 2 x MOPP og 1 x MOPP.
(M)WLT450 serien gennemgår pt. de sidste tests hos NEMCO, og serien forventes at være endelig klar i starten af januar ’14.
RepComp
tlf. 70267420.