ICAPE Denmark A/S
Test banner
3200W multifunktionel strømforsyning og oplader

3200W multifunktionel strømforsyning og oplader

Power Technic kan nu tilbyde MEAN WELL's NCP-3200, der er en 3200W multifunktionel strømforsyning. Det er muligt at parallelkoble op til 40 enheder og dermed levere i alt 128000W.

NCP-3200 er en multifunktionel 2i1 AC/DC type, fra MEAN WELL. Den forhandles af Power Technic og føres med udgangsspændingerne 24V, 48V og 380V. Indgangsspændingsområdet er 90-264VAC.

NCP-3200 kan skifte funktion mellem strømforsyning og oplader. Den kan endvidere monteres i Rack system. Det er muligt med aktiv strømdeling på op til 10 Rack´s (DHP-1UT-B) og parallelkoble op til 40 enheder. Det er derved muligt at opnå 128000W.

Det 19” Rack, DHP-1UT-B, kan kombineres med kontrol monitoren CMU2 med PMBus, CANBus eller SBP-001 (kun i 24V og 48V) og derved er det muligt at skifte mellem strømforsyning og oplader. NCP-3200 har indbygget 2/3 trins opladerkurve og programmerbarkurve (kun i 24V og 48V).

NCP-3200 er monteret i et 1U kabinet og yder op til 37W/inch3, har DC-udgang og en høj effektivitet på op til 94,5 procent. Det operative omgivelsestemperaturområde ligger mellem -30°C til +70°C, og NCP-3200 er testet til 2G i 10 min.

Den har indbygget programmerbar udgangsspænding og udgangsstrøm, indbygget OR-ing FET eller Diode og supporterer hot swap (hot plug). Dermed kan NCP-3200 eksempelvis bruges indenfor industriel automation, telekommunikation eller backup nødsystemer m.v.

NCP-3200 er beskyttet mod kortslutning, overstrøm, overspænding, og overtemperatur. Designet referer til SEMI F47 standard specifikation. og der ydes fem års garanti.

Power Technic - tlf. 70 20 82 10

https://www.powertechnic.dk/products/ncp-3200/90-264-vac-24-v?GroupID=GROUP76

4/10 2023