ICAPE Denmark A/S
Test banner
2300W IP66-tæt AC/DC strømforsyning til hårde miljøer

2300W IP66-tæt AC/DC strømforsyning til hårde miljøer

Power Technic præsenterer MEAN WELL's nye 2300W blæserløse AC/DC strømforsyning, HEP-2300, der kan arbejde under støvede, olierede og fugtige forhold med høj vibration.

Den industrielle HEP-2300 AC/DC strømforsynnig fra MEAN WELL er vibrationstestet op til 10G, og den opererer med en effektivitet op til 95,5 procent og har indbygget PFC. Den nye blæserløse strømforsyning, der forhandles af Power Technic, kan arbejde under støvede, olierede og fugtige forhold med høj vibration. 

HEP-2300 tåler en omgivelsestemperatur mellem -40°C til +70°C. Den er monteret i et aluminiumskabinet, der er udfyldt med varmeledende materiale. HEP-2300 er IP66 tæt ,men den fås også i en IP67-tæt version. Indgangsspændingen spænder mellem 90-305VAC, og udgangsspændingen er 55V.

En indbygget funktion sikrer, at serien kan programmeres til standard 2/3 trins opladningsforløb til bly-baserede samt litium batterier.

Den industrielle AC/DC strømforsyning, der er godkendt til TUV EN62368-1, UL62368-1 og refererer til EN61558-1 og EN60335-1, er beskyttet mod kortslutning, overstrøm, overtemperatur. HEP-2300 leveres med seks års garanti.

Power Technic - tlf 70 20 82 10

http://www.powertechnic.dk

18/10 2022