
ODU AMC-konnektorerne går i luften over Danmark
ODU’s AMC High-Density forbindelsesteknik egner sig perfekt til forsvars- og luftbårne applikationer. Derfor er AMC-konnektorerne også populære i de droner, som flyver over Odenses UAS-testcenter 'HC Andersen Airport', 27. og 28. maj.
Droner er ved at blive populære produkter, og selv om størstedelen af dronerne bliver solgt gennem legetøjs- og hobbybutikker, så er der også en stor efterspørgsel af dronerne til professionelle formål. I de professionelle droner er funktion, driftsikkerhed og flyvetid meget kritiske faktorer. Så der er et udtalt behov for funktionelle konnektorer med en lav vægt og høj pålidelighed.I dagene 27. og 28. maj vil man kunne se ODU’s AMC-konnektorer både statisk og i praksis i dronerne, der vil gå i luften i Danmarks første UAS-testcenter (Unmanned Aircraft System), der har hjemme i den tidligere Beldringe-lufthavn – i dag HC Andersen Airport – nord for Odense. Der er på sin vis en god mening i, at ODU’s forbindelsesteknik går i luften, da luftvåbenet netop var de første kunder til ODU’s konnektorer i sin tid.
ODU’s AMC-serie (Advanced Military Connectors) af I/O konnektorer fås i fire forskellige udformninger: AMC High Density, AMC Push-Pull, AMC Break-Away og AMC Easy-Clean.
AMC High-Density er en super miniaturekonnektor til hårde miljøer og fremtidige våbensystemer, hvor der er behov for høje poltal trods en lav vægt og ekstrem lille formfaktor. High-Density konnektorerne egner sig typisk til kompakte letvægtsformål som våben-, vision-, måle- og kommunikationsudstyr, hvor høj pålidelighed og let håndtering er vigtige parametre.
AMC Push-Pull har et design der sikrer hurtig tilslutning og afbrydelse med minimal isætningskraft. Trods den hurtige konnektering er der tale om en utroligt robust forbindelsesteknik med en ikke- reflekterende overflade, mekanisk og farvebaseret keying og holdbarhed op til 5.000 matings (tilslutninger og adskillelser). Push-Pull understøtter high-speed signaler, har coax varianter og en tæthedsklasse efter IP69 og IP69K.
AMC Break-Away er designet til konnektorer, hvor et enkelt defineret træk i kablet skal kunne adskille termineringen. Break-Away termineringerne har derfor et enestående låsesystem – også med mulighed for mekanisk og farvebaseret keying. Der er kontakter til såvel pålodning af ledninger som printterminering og AMC Break-Away fås i samme varianter som AMC Push-Pull.
AMC Easy-Clean indeholder et unikt fjederbelastet pin-system, der tillader en let aftørring af de overflader, der skal forbindes. Det muliggør en nem afrensning af kontakterne i selv de hårdeste miljøer. Break-Away konnektorerne deler de høje specifikationer med de andre konnektorer i AMC-serien og understøtter 7 til 19 poler.
I alle serier er det også muligt at få kundeoptimerede designs og kabelkonfektionering.