
Én konnektor med tre låsevarianter
ODU AMC T hedder en ny konnektorserie fra ODU, der tilbyder tre låseoptioner: Push-pull, break-away eller skruelås.
ODU AMC T er navnet på en ny konnektorserie fra ODU. T’et står for 'tre-i-én' eller 'tredobbelt', hvilket afspejler, at konnektoren byder på tre låseoptioner: Push-pull, break-away eller skruelås. Ekstra sikring af skruelåsen fås via en integreret klikfunktion.Den nye ODU AMC T konnektor er endnu mere robust, vandtæt og pålidelig end ODU’s øvrige AMC typer. Konnektoren byder på næsten ubegrænsede muligheder: Mottoet 'Alt er muligt' gælder i høj grad for AMC T, da kunden frit kan vælge låsetype, kabelforbindelse, størrelse, indsatser og antal poler. ODU AMC T fås indtil videre i to størrelser og passer til standard MIL-backshell.
Den nye T-serie er især tiltænkt forsvars- og sikkerheds- og kommunikationsteknologi. Konnektorerne kan termineres i felten, så der spares tid. Selv de individuelle kontakter kan udskiftes eller repareres i felten. Ud over det er konnektoren beskyttet mod indtrængning fra vand, snavs og støv.
Trods den militære baggrund kan det nye konnektorsystem også anvendes til civile formål, eksempelvis i større maskiner og køretøjer som entreprenør- eller landbrugsmaskiner. Her arbejder brugerne typisk offroad, i skoven eller i marken og kan opleve situationer, hvor de er nødt til at kunne stole 100 % på forbindelserne. Situationerne kræver pålidelige og holdbare materialer, som er nemme at håndtere - vibrationsresistente, vandtætte og med intuitiv reparation og samling.
http://www.odu-denmark.dk