
Konnektorer bryder konventionerne for MIL-specificerede forbindelser
ODU’s program af Advanced Military Connector (AMC) konnektorer til forsvars-applikationer strækker sig længere end MIL-standarderne specificerer.
Standarder har faktisk en kedelig evne til at sætte nogle teknologiske begrænsninger, der forhindrer, at man udnytter teknologierne fuldt ud. Selv om man måske kunne regne med, at en MIL-certificering vil være ensbetydende med, at en given komponent befandt sig øverst i kvalitetspyramiden, så kan MIL-specifikationerne faktisk virke som en begrænsning for virksomheder, der ønsker at sætte kvalitetsniveau og funktionalitet endnu højere.ODU’s AMC-program er faktisk ikke MIL-specificeret. Det er reelt baseret på en kvalitet, der ligger langt over MIL-standarden. Det er ikke nogen hemmelighed, at ODU har sine historiske rødder i den tyske våbenindustri, og dermed har virksomheden fra starten placeret sig i den absolutte front af de mest krævende applikationer inden for forsvars- og aerospace-formål.
Produkterne i ODU GmbH’s program lever selvfølgelig op til både miljøcertificeringer og pålidelighedstests, hvilket blandt andet omfatter vandtætte konnekteringer helt ned til 300 meters vanddybde, som det er tilfældet for den IP-68 tætte AMC-terminering. Et kig ned over ODU GmbH’s program afslører også, at virksomheden til industrielle applikationer formår at tænke ud af boksen, så at sige.
Blandt andet kan nævnes Easy-Clean systemet, hvor bøsningerne er knapt en millimeter dybe. De er derfor lige til at rense af – også i felten - og han-delene i stikket er fjederbelastede pins. Bøsningerne i disse konnektortyper er overfladebehandlet, så de kan anvendes til ekstern brug.
Ud over Easy-Clean konnektorerne leveres AMC-programmet som cirkulære push-pull konnektorer, i en break-away udførelse, som sikrer lynhurtig udkobling i felten samt i kundespecifikke udformninger til mere specielle applikationer. Desuden indeholder AMC-programmet også en serie af konnektorer, der kan overføre high-speed signaler op 10Gb/sekund, hvilket i stigende grad er et krav til serielle højhastighedsforbindelser.
AMC-programmet henvender sig til et meget bredere spekter af anvendelser end kun de militære. Alle steder hvor der er behov for små robuste og stabile elektriske forbindelser er AMC den sikre løsning.
ODU Denmark ApS
Tlf +45 2233 5335