ICAPE Denmark A/S
Test banner
Kompakt high-power Harwin konnektor-serie med 360 grader EMC backshells

Kompakt high-power Harwin konnektor-serie med 360 grader EMC backshells

Harwin's populære Kona high-power konnektorserie er nu tilgængelig med backshells.

Harwin annoncerer, at firmaets Kona high-power konnektorserie nu er tilgængelig med backshells. Disse er fremstillet ved brug af en aluminium 6061 legering i aerospace-kvalitet og forhindrer, at uønsket EMI lækker ud fra konnektor-/kabelsamlingen og videre ind i det omgivende system.

Harwin’s 8.5mm-pitch Kona konnektorer er kompakte og strømlinede, men de er alligevel i stand til at overføre høje strømme (op til 60A per kontakt) og kan leveres i versioner med henholdsvis 2, 3 og 4 kontakter.

De højpålidelige konnektorer blev introduceret i slutningen af 2020, og de har siden fundet bred anvendelse i missionskritiske applikationer – herunder New Space systemer, elektriske køretøjer (EV’er), ubemandede luftfartøjer (UAV’er) og robotter.

Den todelte konstruktion af Kona backshell gør det let for ingeniører at opgradere deres eksisterende kabel-assemblies med 360 grader EMC-afskærmning. Denne egenskab er specielt fordelagtig, hvis et EMI-problem opstår sent i udviklingsprocessen, eller når udstyr, der allerede er installeret i marken, skal ’retrofittes’, og der i den forbindelse afsløres nye EMI-problemer, som skal håndteres. Der er også board- og panelmonterings optioner tilgængelige, så der kan tilbydes en komplet afskærmning.

- I situationer, hvor powerkonnektorer er placeret i nærheden af en DC/DC-konverter, som det f.eks. er tilfældet i EV-opladningsinfrastrukturer, kan de høje strømme, der transporteres, give anledning til forvrængningsbølger, der vil belaste konverteren, forklarer Ryan Smart, VP of Product hos Harwin.

- Ved at have en backshell-afskærmningsmulighed, der er let at samle, har vi nu tilføjet en uvurderlig ekstra dimension til vores Kona-serie, som kan håndtere problemer af denne art.

Kona backshells er baseret på en robust konstruktion, der sikrer høj langtidspålidelighed i forbindelse med brug i hårde anvendelsesmiljøer. Installationen kræver ikke specielle værktøjer, hvilket gør assembly-processen hurtig og let.

Yderligere trækaflastning på det braided kabel hjælper med at eliminere risikoen for beskadigelse af den samlede enhed, når den er installeret og i drift. De benyttede backshells er også forniklede, så de er ekstra beskyttede mod korrosion og oxidation i anvendelsesmiljøet.

For flere informationer:Kona 8.5mm Pitch High-Reliability Connectors | Harwin       

 

10/8 2023