ICAPE Denmark A/S
Test banner
Kombinationskonnektorer til medico-applikationer

Kombinationskonnektorer til medico-applikationer

ODU MEDI-SNAP konnektorerne fra ODU GmbH & Co. KG bliver nu udvidet med typer, der ud over signal- og effektoverførsel også kan transmittere optiske, fluide og pneumatiske medier.

Der er en tendens til, at forbindelsesteknikken i elektromedicinsk og dentalt behandlingsudstyr bliver stadigt mere avanceret og kompleks. Det betyder, at der opstår behov for at adskille meget mere end blot elektriske signal og kraftforsyningen mellem et apparatur og behandlings-frontend’en. Luft, vand/væsker og optiske medier indgår nu også i dagens behandlingsudstyr, og derfor er der et behov for effektive forbindelsesløsninger, der kan samle og adskille alle slags medier.

Og det kan ODUs nye MEDI-SNAP konnektorer lige præcis. De nyeste Push-Pull konnektorer i ODUs familie af konnektorer til medicinske applikationer supplerer nu de elektriske forbindelser med terminering af optiske forbindelser, fluide eller pneumatiske medier. Det sker i de kendte, kompakte formfaktor, der integrerer alle forbindelserne – uagtet deres fysiske natur – i samme runde metal- eller plasthus, der samtidigt giver en nem, latchende samling og adskillelse.

Man kan nogenlunde frit vælge konnektorer konfigureret til signal- og kraftoverførsel suppleret med optiske signaler og/eller vand/luft forbindelse til eksempelvis køling gennem rørformede, men fuldstændigt tætte forbindelser i konnektorerne – uanset om der er tryk eller vakuum i mediet. Som en selvfølgelig kan ODU MEDI-SNAP konnektorerne rengøres ved overtemperatur i medicinske autoklaver, så man kan være sikker på en maksimal hygiejne og sterilitet. Det er i de fleste tilfælde et designmæssigt krav inden for medicinske applikationer.

Kvaliteten er ODUs kendte high-end 'tysk-når-det-bedst' med glasblæst forkromet overflade på metalhuset, hygiejniske design og med guldpletterede kontakter på de enkelte kontakter. Alternativt kan ODU MEDI-SNAP konnektorerne leveres i plasthuse, hvor det giver en bedre løsning. ODU GmbH leverer de nødvendige crimp- og montageværktøjer til terminering af ledere og alle andre medier i de enkelte kontakt-pins eller -rør. Alternativt kan ODU levere de færdige kabler med ODU MEDI-SNAP konnektorerne i henhold til kundernes specifikationer.

Der er i forbindelse med Electronica-messen udgivet et nyt katalog over ODUs samlede program af ODU MEDI-SNAP konnektorer, så man kan danne sig et overblik, hvilke løsninger der passer bedst til den medicinske eller dentale applikation, man nu lige måtte have brug for forbindelsesteknik til.

ODU Denmark ApS
Reg. sales manager, Mads Haastrup
Tlf.: 22 33 53 35
mads.haastrup@odu.de

7/1 2015