
Elektronikhuse til embedded systemer
Phoenix Contact lancerer ny serie af polycarbonat elektronikhuse, der er specielt designet til indkapsling af embedded systemer.
Phoenix Contact præsenterer nye elektronikhuse specielt designet til embedded systemer. Takket være de udtagelige sidevægge kan der med de universelle elektronikhuse UCS udvikles modulære elektronikløsninger i højder på 47 mm og 67 mm.
Husene med IP40 beskyttelse forsyner individuelle og standard printkort med pålidelig beskyttelse og kan anvendes som bord-, væg- eller DIN-skinnemodul. Elektronikhusene er fremstillet af polycarbonat (UL V0) og er egnede til et bredt temperaturområde fra -40°C til +85°C. Det modulære design med frit kombinérbare husdele reducerer logistikomkostninger for producenter og muliggør nem integration af individuelle grænseflader til signal, data og effektoverførsel.