
Nordcad afholder to PCB-webinarer
Nordcad Systemer afvikler i den kommende tid to webinarer: Den 23. februar sættes der i samarbejde med DownStream fokus på PCB 'Design For Manufacturing, DFM', mens emnet den 25. februar er BluePrint PCB-dokumentation.
DownStream afholder i samarbejde med Nordcad Systems A/S et ’Design for Manufacturing (DFM)’ webinar, så man kan blive bedre til at lave DFM tjek af et PBC, inden det sættes i produktion.
DownStream leverer et af verdens førende værktøjer til designcheck og verifikation af outputfiler fra alle PCB systemer.DFMStreams indeholder CAM350, og sikrer en komplet behandling af data - herunder Gerber, IPC-2581 og ODB++. Systemet giver en ’2. opinion’, der gør det muligt at nå at rette fejl, inden data sendes til produktion. DFMStreams sikrer et effektivt flow og sikker dokumentation.
Webinaret – som starter kl. 15 den 23. februar 2016 og varer en time - foregår på engelsk. Yderligere oplysninger og tilmelding her.
Gratis Blueprint-PCB webinar
Torsdag den 25. februar kl. 15 afholdes der ligeledes i samarbejde med DownStream et webinar om BluePrint-PCB dokumentations-blueprint, som er et PCB-uafhængigt værktøj, der automatiserer dokumentationen til fremstilling og samleprocesser. Nordcad Systems A/S leverer løsningen, og yder også support.
Blueprint-værktøjet kombinerer dokumentation fra både den mekaniske verden, diagrammer, stackup, Gerber, ODB++, IPC2581, således at alt bliver samlet i den samme dokumentationspakke. Den automatiske opdatering af data i dokumentationsfasen, sikrer dig en stor tidbesparelse ved design revisioner og respins.
Fordelene ved Blueprint omfatter bl.a.:
• 60% -80% hurtigere dokumentation end nuværende metoder
• Det er muligt at oprette mere detaljeret, brugervenlig PCB dokumentation
• Skaber markant bedre vejledning til en hurtigere produktudvikling
• Giver mere struktureret og standardiseret dokumentation
• Færre spørgsmål ved ændring eller ved produktvarianter
Webinaret er ligeledes på engelsk og man kan tilmelde sig her.