ICAPE Denmark A/S
Test banner
Møn Print er nu blevet en del af den globalt dækkende ICAPE GroupTina Pedersen og Jan Husen fra Møn Print fortsætter i nyetablerede ICAPE Denmark som henholdsvis Director og PCB Field Engineer.

Møn Print er nu blevet en del af den globalt dækkende ICAPE Group

Med skæringsdato den 29. august er Møn Print A/S i Stege blevet en del af ICAPE Groups verdensomspændende organisation, og den erfarne danske PCB-leverandør vil fremadrettet operere som ICAPE Denmark.

Den globalt dækkende PCB-leverandør ICAPE Group udbygger nu positionen i Danmark gennem købet af Møn Print A/S, der har været aktive på PCB-markedet i mere end fem årtier og i en lang periode også har haft egenproduktion. Siden 2014 har virksomheden fokuseret på at betjene sine 200 kunder via et netværk bestående af 13 fabrikker, der servicerer nogle af de største danske navne i elektronikbranchen.

Møn Print kommer fremadrettet til at operere som ICAPE Denmark fra virksomhedens eksisterende domicil i Stege med firmaets nuværende medarbejderteam - herunder de to tidligere ejere Tina Pedersen og Jan Husen. Men aktiviteten i Danmark vil nu blive forstærket med ICAPE Groups øvrige sælgere.

Møn Print har opbygget et ry for at være blandt de førende leverandør, når det gælder design af de mest komplekse PCB-produkter, og kombinationen af den viden og erfaring med ICAPE Groups organisation, salgsstyrke, fabriksnetværk samt services vil kunne hjælpe med at udbygge den position yderligere, forklarer Cyril Calvignac, der er adm. direktør for ICAPE Group:

- Vi er meget stolte over at byde et så talentfuldt team velkommen i vores organisation. Møn Prints baggrund i den danske PCB-industri er uovertruffen, og det er en rigtig god nyhed for Møn Print og ICAPE Groups kunder i Danmark, at vi fra nu af går sammen om at dele alle ICAPE Groups ydelser med en lokal aktør i PCB-branchen. Vi er overbeviste om, at vi kan levere et serviceniveau, der vil være uovertruffent på markedet.

Tina Pedersen, CEO i Møn Print, ser også meget optimistisk på fremtiden for ICAPE Danmark:
- ICAPE Group har en fantastisk struktur med lokale kontorer i mange lande og med mere end 600 medarbejdere rundt om i verden. Takket være sin organisation, netværk, globale strategi og dokumenterede processer, er ICAPE Group blevet en stor aktør i PCB-branchen. Vi er glade for at inteagere med en så seriøs, dedikeret og succesrig virksomhed. Sammen med ICAPE Group forventer vi, at etablere os som en de førende PCB-leverandører i Danmark.

Møn Print (ICAPE Denmark) er repræsenteret på E-22 messen (stand C-3645), der afholdes i Odense Congress Center den 30. August - 1. september.

29/8 2022