
Wireless system til farlige områder
Phoenix Contact's Radioline wireless system er nu blevet Ex certificeret.
Phoenix Contact’s populære Radioline system er for nylig blevet certificeret i henhold til ATEX og IECEx standarderne, hvilket betyder, at systemerne kan anvendes internationalt i ethvert zone 2 område med risiko for gaseksplosioner. Det trådløse system er særligt egnet til systemer og netværk, og det anvendes ofte i raffinaderier, tankanlæg, kraftværker, kloakanlæg og havneanlæg og andre områder udsat for eksplosive atmosfærer.
Adressering af radiosystemet kræver ikke software. Signalet distribueres med et drej på en knap på enheden. De analoge og digitale I/O moduler giver kanal-til-kanal separation af høj kvalitet og kan hot-swappes ved udvidelse eller udskiftning. Trusted Wireless 2.0 teknologi tillader pålidelig transmission af serielle data og I/O signaler over distance på flere kilometer. Selv-konfigurerende Mesh-netværk på op til 250 stationer kan nemt implementeres.