
Semtech og ST indgår vigtigt samarbejde omkring LoRa teknologien
Semtech har netop indgået en særdeles bemærkelsesværdig aftale med STMicroeletronics omkring den såkaldte LoRa RF-teknologi og kommunikationsprotokol til opbygning af langtrækkende trådløse 'Low Power Wide Area Networks' (LPWANs)
Semtech og STMicroelectronics (ST) har netop annonceret et særdeles bemærkelsesværdig samarbejde omkring Semtech's såkaldte LoRa RF-teknologi, som er en langtrækkende trådløs RF-teknologi og kommunikationsprotokol til opbygning af trådløse ’Low Power Wide Area Network’ LPWAN applikationer. Det er ST’s plan at bruge LoRa-teknologien til at adressere Internet of Things (IoT) deployments, der opbygges af mobile netværksoperatører (MNO’er), samt storskala private trådløse WAN-netværk.
ST indtræder i LoRa Alliance og vil lancere referencedesigns for forskellige LoRa teknologiimplementeringer baseret på STM32 familien af microcontrollere. ST planlægger endvidere, at udvikle microcontrollere med on-chip LoRa teknologi, der understøtter den standardiserede LoRaWAN protokol. Semtech og ST vil samarbejde om at integrere LoRa teknologi i flere forskellige platforme, der sigter mod en bred vifte af applikationer og anvendelsessammenhænge.
ST indtræden i LoRa Alliance og det tilknyttede LoRa økosystem repræsenterer et stort boost i bestræbelserne på at standardisere LoRa og LoRaWAN i IoT LPWAN-implementeringer over hele verden. Både Semtech og ST tror på, at standardiseringen og et stærkt økosystem vil bane vejen for en hurtigt teknologiadoption og højvolumenproduktion og dermed også den lavest mulige koststruktur.
- Der er et stort momentum bag LoRa Alliance, og der er adskillige MNO-annonceringer om etablering af landsdækkende LoRaWAN-baserede netværk, fremhæver Marc Pegulu, der er vice-president og general manager i Semtech's Wireless, Sensing and Timing produktgruppe.
- Vi har nu en førende chipproducent som ST – der har en stærk position indenfor industrielle og ’connectivity’ markeder – som partner, hvilket underbygger positionen for LoRa RF teknologien og LoRaWAN protokollen, og vores IP og chipsæts vil kunne etablere sig som de-facto standarder for IoT LPWANs.
- Kombinationen af vores store famile af STM32 microcontrollere med LoRa teknologien vil styrke vores position yderligere inden for områder som IoT, Smart City og industrielle applikationer. Vi kan bidrage med omfattende IP og SoC designekspertise, og vi kan på den måde være med til at bane vejen fo etableringen af LPWANs over hele verden, der er baseret på et standardiseret økosystem af serviceudbydere samt et omfattende netværk af applikations- og systemudviklere, siger Claude Dardanne, der er executive vice president og general manager i icrocontroller, Memory & Secure MCU gruppen hos STMicroelectronics.
Semtech er i Danmark repræsenteret af Indesmatech, der allerede har opbygget erfaring med LoRa, og firmaet kan levere LoRa udviklingskit med mere og naturligvis supportere med yderligere oplysninger.
http://www.indesmatech.com