ICAPE Denmark A/S
Test banner
Nu kan der leveres en TransferJet adapter til iPhone, iPad og iPod

Nu kan der leveres en TransferJet adapter til iPhone, iPad og iPod

For nylig præsenterede Toshiba TransferJet adaptere til Windows og Android platforme. Nu introduceres den trådløse højhastigheds-teknologi, der gør det muligt overføre 100MB data på sekunder, til Apples iOS produkter.

Toshiba Electronics Europe annoncerer sin europæiske lancering af den første TransferJet adapter til iOS-produkter. Den nye TJEU00LTB adapter er kompatibel med iOS 7.1 / 8.1-produkter som iPhone, iPad og iPod udstyret med en Lightning-konnektorport oog som tillader trådløs dataoverførsel over korte afstande.

TransferJet-teknologien giver enkel overførsel af ultrahøje datahastigheder med en lavt dataforbrug, og teknologien fungerer ved at bringe to apparater tæt sammen. Det maksimale data-throughput er 375 Mbps, og 100 MBytes data kan overføres på rundt regnet tre sekunder.

Alt brugerne skal gøre er at sætte TransferJet-adapteren i en iPhone, iPad eller iPod og downloade en iOS-app fra App Store. Man vælger så bare den datafil, der skal overføres på skærmen i et mobilt produkt og berører derefter det modtagende mobile produkt. TJEU00LTB-adapteren er kompatibel med Lightning iAP2 og fungerer som en high-speed filoverføring for store datamængder som fim og billeder.

Toshiba har også for nyligt lanceret en USB2.0 adapter, TJEU00AUXB, til Windows produkter samt TJEU00AMUB MicroUSB adaptermodulet til produkter, som kører AndroidTM 4.0 og højere. De nye adaptere til Android og Windows har en transfer-rate 1,7 gange hurtigere og med 30 procent lavere forbrug (og 30 procent mindre volumen) end Toshibas foregående modeller, så TJM35420UX og TJM35420MU hjælper til at øge batterilevetiden for mobile produkter.

Salget i Europa starter i løbet af foråret 2015.
www.toshiba-transferjet.com
9/3 2015