
microUSB adaptormodul er kompatibel med TransferJet standarden
Toshiba er klar med industriens første microUSB adaptor modul, der er kompatibel med TransferJet standarden for trådløs nærfeltsoverførsel.
Toshiba Corporation vil lancere industriens første microUSB adaptormodul kompatibelt med TransferJet standarden for trådløs nærfeltsoverførsel. Masseproduktion af det nye microUSB adaptormodul, TJM35420MU, er planlagt til marts 2013 med henblik på salg til smartphone- og tablet-producenter samt leverandører af computerperiferiudstyr.
TJM35420MU er industriens første TransferJet microUSB adaptormodul, der samler en TransferJet transceiver-IC, en kobler, et RF-filter, passive periferikomponenter og et USB-forbindelseskredsløb. TransferJet-kommunikation kan implementeres i Android-apparatersom smartphones og tablets, der har en microUSB-port, ved at indsætte modulet i porten og installere applikationssoftwaren til Android. Support til andre operativsystemer er under udarbejdelse.
TransferJet-enablede produkter kan overføre et minuts HD-film på rundt regnet tre sekunder. TransferJet forventes at blive vidt udbredt til smartphones, tablets og flere andre computer- og forbrugerprodukter. Toshiba vil løbende udvikle og kommercialisere transceiver-IC’er og moduler, der er kompatible med TransferJet.
Toshiba demonstrerer en reference-tablet udstyret med en prototype af microUSB adaptormodulet og et TransferJet-enabled SDHC-memory card, som er under udvikling under CES udstillingen i Las Vegas.