
IoT Denmark og EKTOS vil sætte fart på udviklingen af Sigfox IoT-løsninger
Udviklingsfirmaet EKTOS er gået i tæt samarbejde med IoT Denmark - der driver det danske Sigfox IoT-netværk - omkring services til firmaer, der udvikler - eller planlægger at udvikle - IoT-løsninger omkring Sigfox.
Som dansk Sigfox IoT operatør møder IoT Denmark en del virksomheder, der ønsker at udvikle til IoT. Med udviklingsfirmaet EKTOS som elektronikpartner kan IoT Denmark imødekomme de kunder, som oplever udfordringer, når hardware-delen af deres produkt skal estimeres og udvikles.Hvilke sensorløsninger eller aktuatorer passer bedst til det givne produkt? Skal løsningen udvikles fra bunden, eller findes der en færdig løsning allerede? Hvis den skal udvikles, hvad ville det koste? Og hvad med prisen på produktion? Hvordan sikrer man, at produktet lever op til myndighedskravene, så det kan sælges på det ønskede marked? Det er den type spørgsmål, EKTOS kan hjælpe med at besvare.
EKTOS er et ingeniørfirma med danske rødder, der har stærke kompetencer indenfor udvikling, test, godkendelse og produktion af bl.a. IoT-løsninger. Ved at arbejde sammen med EKTOS kan IoT Denmarks kunder trække på EKTOS' ekspertviden.
- Samarbejdet med EKTOS styrker vores forretning på den måde, at vi sikrer en hurtig og professionel sparring til de af vore kunder, som går i udviklingstanker omkring Sigfox, siger Kenneth Jahn Andersen, direktør for IoT Denmark og tilføjer:
- En af Sigfox' fordele er netop det globale partnernetværk og de åbne standarder - og det vil vi gerne bygge videre på her lokalt".
EKTOS foretrækker Sigfox til energieffektive IoT-løsninger
EKTOS anbefaler altid deres kunder at vælge Sigfox-teknologien, hvor det er den optimale løsning teknisk og kommercielt, som det er tilfældet for rigtigt mange IoT-produkter.
- Sigfox-netværket udmærker sig teknisk, når meget høj energieffektivitet ønskes i batteridrevne applikationer. Derudover er det muligt at udvikle og udrulle projekter hurtigt og med stor forudsigelighed på Sigfox-netværket pga. de veletablerede netvÍ rksoperatører - som IoT Denmark - og fordi der allerede er en høj modenhed i økosystemet af færdige Sigfox-baserede sensorproducenter og modul-leverandører, siger direktør for EKTOS, Jesper Holst.
Gå-hjem-møder om den nyeste udvikling og gængse udfordringer
IoT Denmark og EKTOS går sammen om at afholde en række gå-hjem-møder, og du inviteres hermed til det første. På det første gå-hjem-møde vil vi give eksempler på, hvordan vi skaber et overblik over alle udgifter forbundet med at sætte et IoT-produkt med Sigfox i søen. Derudover vil vi dele erfaringer og råd om design af batteriprodukter - en disciplin som ikke er så ligetil at mestre.
Mødet afholdes hos EKTOS i Københavns Sydhavn tirsdag d. 1. oktober kl. 17-20.