
Engelsk lufthavn effektiviserer driften med dansk teknologi
Bristol Lufthavn har installeret kø- og flowstyringsløsning med bl.a. WiFi/Bluetooth-opkoblede sensorer fra det danske firma BLIP Systems.
Bristol Lufthavn, som er en af Storbritanniens hurtigst voksende lufthavne, har installeret kø- og flowstyringsløsning fra BLIP Systems til at forbedre passagerernes rejseoplevelse og øge driftseffektiviteten. Løsningen, der hedder BlipTrack, måler passagerflow og ventetider, hvilket gør det muligt for lufthavnen at forstå, hvordan de rejsende bevæger sig igennem lufthavnen.Passagerantallet overskred syv millioner for første gang i Bristol Lufthavns historie i 2016. For at sikre at passagerernes rejseoplevelse forbliver positiv, efterhånden som antallet stiger, har lufthavnen rekrutteret softwarespecialisterne fra firmaet Gentrack til at implementere Blip Systems' BlipTrack flowløsning. Teknologien giver lufthavnen et sammenhængende billede af gæsternes oplevelse – fra de ankommer til de forlader stedet, og alt derimellem.
Løsningen gør det muligt for Bristol Lufthavns ledelse at modtage oplysninger både i realtid og historisk om specifikke mønstre såsom gangruter, benyttelse af ind- og udgange, og tid tilbragt på bestemte områder som f.eks parkeringspladser, check-in, sikkerhedstjek, lounger, gates m.m. Ledelsen får et indblik i, hvordan forstyrrelser eller ændringer påvirker standardadfærden, og hvordan man kan optimere hvert område, for at det fungerer optimalt.
Præcise oplysninger om ventetider beroliger rejsende.
Eftersom løsningen indsamler data i realtid, er den i stand til at advare tidligt, hvis der opstår trængsel. Disse oplysninger lader lufthavnen foretage hurtige, proaktive ændringer, inden situationen forværres.
Fra den rejsendes synspunkt vil lufthavnen, når den sidste etape af installationen i området ved sikkerhedstjekket er færdig, kunne give en positiv rejseoplevelse ved at vise præcise ventetider på opsatte skærme. Dette vil reducere frustrationerne hos passagererne ved at skabe realistiske forventninger til ventetiden.
Løsningen består af dedikerede WiFi/Bluetooth-sensorer og en avanceret analyseplatform. Bristol Lufthavn kan lave rapporter med enhver kombination af data, både i realtid og historisk, for at opnå det ønskede overblik. For eksempel, kan ledelsen få overblik over, hvor lang tid en typisk kunde bruger i check-in-området. Dette mønster kan vises som et gennemsnit over en dag, en uge eller en måned, ligesom det kan vises for et specifikt luftfartsselskab, en destination, tid på dagen m.m.
Paul Davies, driftsleder i Bristol Lufthavn, forklarer:
- Vi ønskede at indføre en moderne teknisk løsning på de udfordringer, som lufthavne står over for med hensyn til at forbedre styringen af flowet af kunder gennem terminalen. Vi havde meget høje forventninger, inden dette system blev introduceret, og jeg er meget glad for at sige, at udfaldet har vist sig at være en stor succes. Systemet giver mulighed for yderligere udvidelser, hvilket vil lade os indføre andre langsigtede løsninger i fremtiden.
- For at forstå og forbedre de enkelte områder af driften af en lufthavn er det vigtigt, at den rejsendes oplevelse ses som en enkelt proces i stedet for en række isolerede hændelser. Forståelsen, for at alle de enkelte hændelser påvirker hinanden, er nøglen til at åbne op for potentielle forbedringer. Præcise flow- og ventetidsoplysninger hjælper til at forstå, optimere og forbedre en lufthavns processer og til at fastholde acceptable ventetider, siger Christian Bugislaus Carstens, marketingchef hos BLIP Systems.
- Køer i lufthavne er blandt de mest frustrerende oplevelser for passagerer i løbet af en rejse. Ved at implementere BlipTrack vil Bristol Lufthavn være i stand til at analysere situationen i realtid, såvel som at forudsige potentielle problemer og reagere på dem, siger Ilya Burkin, der er udviklingschef hos Gentrack.
Bristol Lufthavn slutter sig til en række andre engelske lufthavne, såsom Manchester, Birmingham og Edinburgh, der benytter løsningen i deres bestræbelser på optimering. BlipTrack er også anvendt i byen Portsmouth og i Dover Havn til at afhjælpe trafikproblemer.
Internationalt benytter mere end 30 internationale lufthavne den danske teknologi, inklusive Schiphol Lufthavn i Amsterdam, JFK Lufthavn i New York, København, Oslo, Bruxelles, Gen og Auckland. Løsningen er også i brug til vejtrafik i Schweiz, New Zealand, Danmark, Sverige, Norge, Canada og Irland. I de seneste år, er det blevet installeret på togstationer, skisportssteder, forlystelsesparker og ved events over hele verden.