
Dansk/fransk samarbejde om IoT- og M2M-løsninger
Det danske firma DeltaM2M, der har specialiseret i IoT- og M2M-løsninger, har indgået distributionsaftale med det franske firma Etic Telecom.
Det danske firma, DeltaM2M ApS, der har til huse i Fredensborg i Nordsjælland, har specialiseret i IoT- og M2M-løsninger som omfatter modemer, routere og antenner til forskellige formål.Firmaet styrker nu sin position gennem en distributionsaftale med det franske firma Etic Telecom fra Grenoble i Frankring, der udvikler og leveret innovative industrielle løsninger til kommunikation i mellem maskiner siden 1985. Firmaet fokuserer på design og markedsføring af sikre, simple og hårdføre industrielle løsninger.
- Inden for de industrielle løsninger er produkter af høj kvalitet en afgørende faktor. Etic Telecom har opbygget et solidt renomé for at fremstille driftsstabile innovative produkter og det er netop dét, som mange af vores kunder efterspørger, siger Torben Deleuran fra DeltaM2M.
- Vi er meget glade for at være teamet op med DeltaM2M. De har stor ekspertise inden for M2M-kommunikation og arbejder tæt sammen med deres kunder, tilføjer Charles Chaussonnier fra Etic Telecom.